Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

More documents

Recommendations

Info

skal være begrundet i særlige forhold i barnets udvikling og så vidt muligt undgås (jf. BEK 356, 2006 om specialpædagogisk bistand til småbørn). I kraft af folkeskoleloven om specialpædagogisk bistand til småbørn, er kommunerne ikke længere kun forpligtiget til at yde støtte til børn m. tale- og sprogvanskeligheder (jf. historisk LBK 433, 1979). Kommunerne er også forpligtiget angående børn, som har behov for specialpædagogisk bistand i relation til at påbegynde skolegang (jf. BEK 356, 2006) 15 . Lovgivningen lægger altså op til, at specialpædagogiske opgaver bliver varetaget decentralt af lærere og pædagoger, der har særlige forudsætninger herfor (BEK 356, 2006: § 10). Rationalet er her at der i nævnte rækkefølge kan foretages en problemidentifikation - indsats – løsning. Den specialpædagogiske bistand til småbørn skal endvidere rette sig mod et specifikt formål, nemlig at gøre børnene parate til skolestart (Jf. lovtekstens titel, BEK 356, 2006). Statslige puljer og kvalitetsudviklingsprojekter Der oprettes statslige puljebevillinger til kommunerne, der er rettet mod kommunale tiltag om at evaluere og især dokumentere kvaliteten af daginstitutionernes ”service” decentralt. Begrebet kvalitet har floreret i europæisk kontekst fra slutningen af 1980érne og frem, hvor overnationale og nationalstatslige instanser er kommet med udspil til modernisering af den offentlige sektor 16 (jf. EU Børnepasningsnetværk 1986-1996 samt OECD, Starting Strong 1 og 2 2001/2006). I dansk sammenhæng har finanslovene fokus på satsningsområder og problematikker, der fra statslige hensyn er vigtige vedr. såkaldt kvalitet i daginstitutioner. Konceptet om kvalitet fremstår overvejende som et neutralt og objektivt koncept, dette på trods af at det fordrer en vurdering af hvad der er god offentlig service og dermed også hvad der er dårlig service 17 . En sådan vurdering beror på en række værdier og forestillinger. Der 15 Ved LBK 433 1979 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn skal tilbydes bistand til børn med sprog- og talevanskeligheder. Desuden er formuleret at der kan tilbydes specialpædagogisk bistand til børn, der af andre grunde kræver en særlig hensyntagen eller støtte (LBK 433, 1979: § 1 stk. 2). Ved BEK 356, 2006 er formuleret at der til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, skal tilbydes specialpædagogisk bistand, hvis børnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte (BEK 356, 2006: § 1). 16 I EU børnekommissionens arbejde blev kvalitetsbegrebet på et seminar diskuteret og det konkluderes at begrebet til alle tider vil være værdibaseret og at indikatorer skal være kontekstualiseret og søge at tilgodese forskellige interessegrupper (Barcelona 1990). Disse anbefalinger gives dog ud fra at daginstitutioner kan forstås i markedslignende termer såsom at være et tilbud og en service og ikke på andre præmisser hvorfor at denne ene model fremstår mere absolut end andre. 17 Diskursen om kvalitet går helt tilbage til starten af 1920érne som management modeller for forretningsverden, hvor kvalitet kvantificeres, dvs. måles. Denne bestemte opfattelse af kvalitet spreder sig siden 1945 og specielt fra 1980érne og fremefter fra forretningsverden til offentlig serviceområder (se Dahlberg m.fl. 1999: kap.5). 20
sker ved indførelse om krav til evaluering og dokumentation samt puljebevillinger til kommuner og daginstitutionsområdet en indholdsmæssig styring af om kvaliteten er i orden. Der er i finanslovforligene nationalt afsat penge til ”Bedre kvalitet i dagtilbud” 2005-2009 som grundlag for statslige puljebevillinger til kommunerne 18 (Regeringsgrundlaget 2005: pkt. Bedre kvalitet i børnepasningen, finanslov for 2007 pkt. 2). Der er i årene forinden afsat økonomiske midler til Kvalitetsudvikling i Dagtilbud (KID). Der sker en bevægelse fra, at kvalitet er noget der skal udvikles (jf. KID) til, at kvalitet er noget der skal optimeres (jf. ”Bedre kvalitet i dagtilbud”). De økonomiske midler til ”Bedre kvalitet i dagtilbud” er bevilliget i 2005-2007, samtidig med en række lovinitiativer for daginstitutionsområdet. I finansloven for 2006 er der afsat midler til et kvalitetsløft af daginstitutioner, herunder bekæmpelse af den såkaldte negative sociale arv. Forbedret kvalitet er i finansloven for 2007 sat direkte i forbindelse med bl.a. ny dagtilbudslov, styrket evalueringskultur, sprogvurdering, børnemiljøvurdering og opfølgning i forhold til de pædagogiske læreplaner. Foruden lovinitiativer udøves altså en økonomisk styring via centrale puljer, som er tiltænkt at understøtte en kommunal og lokal implementering af lovkravene. Der er hermed skabt grundlag for konkurrence kommunerne imellem om midlerne. Kommunerne skal, ud over basismidler, i stigende grad søge om puljer der er forberedt fra centralt hold, og som har sit afsæt i reformer, der står overfor at blive gennemført. Ved statslige puljeansøgninger er der ikke kun udpeget rammer, men også temaer for ansøgningerne: fx udsatte børn, børnemiljøvurderinger i alle dagtilbud (finanslov 2007). Der etableres altså statslige puljer hvor kommunerne i indbyrdes konkurrence kan søge om midler (jf. ”Bedre kvalitet i dagtilbud”). Til dette formål er der af ministerier udarbejdet ansøgningsskemaer og -procedurer, der udpeger såkaldte indsatsområder og som fordrer, at der tænkes i bestemte temaer og standardiserede kategorier (mål, målgruppe og målbare succeskriterier) 19 . Lovkrav og ideologier sætter sig igennem ud fra et rationale om, at de lader sig understøtte via puljebevillinger. Ved puljeansøgninger er der en tendens til at kommunernes ansøgninger på forhånd skal have beskrevet forventede resultater. EVA foretager tillige nationalt opfølgende evalueringer af kommunale projekter finansieret med puljebevillinger over en treårig periode (2007-2009). Sigtet er at indhente positive og negative erfaringer og udvælge enkelte såkaldt forbilledlige cases. Her bliver kommunernes 18 Dagtilbudsloven (2007) forventes, jf. forhenværende Ministerium for Familie- og forbrugeranliggender at have en såkaldt permanent helårsvirkning på 150 mio. kr. Der er afsat 150 mio. kr. årligt også i årene 2010 og frem. 19 Se fx tidligere Ministerium for Familie- og forbrugeranliggender opslag af midler vedr. puljeansøgninger 2006 (jf. finanslov 2005): http://www.familiestyrelsen.dk/fileadmin/Filer/Word_filer/Dagtilbud/Ans_gningsskema_- _Anden_runde.doc 21
Page 1 and 2: Dokumentation og evaluering mellem
Page 3 and 4: Normal- og specialområderne tilnæ
Page 5 and 6: Indledning I denne rapport præsent
Page 7 and 8: forhold, der bliver beskrevet. Der
Page 9 and 10: Universitet (KU), Danmarks Pædagog
Page 11 and 12: liver italesat som strategier for s
Page 13 and 14: af mange mulige, fremstår den ind
Page 15 and 16: Aug. 2007: 123). At opsætte mål-
Page 17 and 18: Evaluering og dokumentation er form
Page 19: organer organisatorisk og økonomis
Page 23 and 24: obligatoriske 20 (LBK 2006, 699: §
Page 25 and 26: Nationale evalueringsenheder Der er
Page 27 and 28: og daginstitutioner kan arbejde med
Page 29 and 30: EVA´s model: Læringshjulet fra pu
Page 31 and 32: tilknytning til statslige og minist
Page 33 and 34: for lov om pædagogiske læreplaner
Page 35 and 36: Styringen af det pædagogiske områ
Page 37 and 38: Anden del: Kommunale forhold Den mo
Page 39 and 40: Samtidig etableres der sideløbende
Page 41 and 42: som den offentlige sektor har være
Page 43 and 44: opsamler og producerer viden til og
Page 45 and 46: den mindste af kommunerne. Den stor
Page 47 and 48: (embedsansatte) er umiddelbart vans
Page 49 and 50: Evaluering og dokumentation forbind
Page 51 and 52: legitim. Der er med anbringelsesref
Page 53 and 54: forvaltningschefen, knyttes hun tæ
Page 55 and 56: Sammenhæng (Hvad er vilkårene?),
Page 57 and 58: Der foregår en formel og organisat
Page 59 and 60: dokumenteres, men det de lærer”
Page 61 and 62: daginstitutioner og skoler i både
Page 63 and 64: Der er ikke nogle af de interviewed
Page 65 and 66: De pædagogiske modeller Hver af ko
Page 67 and 68: Sidstnævnte forudsætter tilsynela
Page 69 and 70: normalitetsopfattelse. De konkret g
Page 71 and 72:
dens samfundsmæssige anerkendelse.
Page 73 and 74:
om der udmærket kan være stor kor
Page 75 and 76:
forklaring der kan hjælpe med til
Page 77 and 78:
omstændigheder kan vi konstatere,
Page 79 and 80:
Lederne indtager i nutiden en vansk
Page 81 and 82:
og vanskeligheder ved at sætte sig
Page 83 and 84:
- uge-, måneds- eller kvartalsskri
Page 85 and 86:
uden for. Her viser det sig at doku
Page 87 and 88:
mundtlige udvekslinger og lignende.
Page 89 and 90:
Med henblik på at skabe en slags o
Page 91 and 92:
og hælder til mere situativt præg
Page 93 and 94:
eksplicit pædagogisk begrundede, s
Page 95 and 96:
men finder det nødvendigt og legit
Page 97 and 98:
tilfælde hvor vi mere konsekvent h
Page 99 and 100:
kommunikationsproblemer på tværs
Page 101 and 102:
stuen, kontoret eller i pc-eren. De
Page 103 and 104:
da, ville man ikke kunne sige noget
Page 105 and 106:
På denne baggrund kan man forstå,
Page 107 and 108:
Fjerde del: Professionsrelaterede f
Page 109 and 110:
training and experience. A differen
Page 111 and 112:
Grimen (2008a; 58) refererer her so
Page 113 and 114:
velfærdsstaten - dens ydelser og
Page 115 and 116:
Panoptikonfænomenet omhandler den
Page 117 and 118:
som velfærdsstatsprofessionerne. I
Page 119 and 120:
godkendelse af de pædagogiske lær
Page 121 and 122:
overvejende status af en central po
Page 123 and 124:
fjernere forhold til dette arbejde,
Page 125 and 126:
er samfundsmæssige og historiske p
Page 127 and 128:
medvirker til at udforme og reguler
Page 129 and 130:
Betragter man sagen fra et underlig
Page 131 and 132:
OECD, Verdensbanken og EU. Førskol
Page 133 and 134:
se dette i forlængelse af skolekon
Page 135 and 136:
daginstitutionsophør eller efter a
Page 137 and 138:
etones evalueringsprocedurer, der k
Page 139 and 140:
selvevalueringsaktiviteter (der må
Page 141 and 142:
Brante, T. (2005): Staten og profes
Page 143 and 144:
Grimen, H. (2008a): Profesjon og ku
Page 145 and 146:
Nøhr K. og Andersen, P. Ø. (2003)
Page 147 and 148:
Vågan, A. og Grimen, H. (2008): Pr
Page 149 and 150:
Högskoleverket (2005): Med andras
Page 151 and 152:
www.sdu.dk www.social.dk www.servic
Page 153 and 154:
1996 Europakommissionensbørnepasni
Page 155 and 156:
2005, november Undervisningsministe
Page 157 and 158:
2006, april Regeringen Fremgang, fo
Page 159 and 160:
2005 Regeringen (V&K) Regerings-gru
Page 161 and 162:
2006 Indenrigs- og sundheds ministe
Page 163 and 164:
2007, august Regeringen Bedre velf
Page 165 and 166:
forbrugsanliggender - Pædagogikken
Page 167 and 168:
2007 Dansk Center for Undervisnings
Page 169 and 170:
2008, januar Danmarks Evalueringsin
Page 171 and 172:
2008, marts Danmarks Evaluerings-in
Page 173:
Oversigt over EVA udgivelser omhand
show all

Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?