Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

der kan imødegå de mangler, der påpeges i forbindelse med de eksisterende
styringspraktikker (Lond 2001:82).
En af de nye teknikker, der i løbet af 1990’erne vinder stor udbredelse, er mål- og
kontraktstyringen. I modsætning til 1980’ernes mål- og rammestyring sigter mål- og
kontraktstyringen nu på indholdsstyring, hvor politikerne på den ene side får mulighed for at
klargøre deres mål inden for daginstitutionsområdet samtidig med, at området selv formulerer
mål for deres virksomhed inden for de opstillede politiske målsætninger (Rieper m.fl.
2000:179-180). Der etableres derved et styringsrationale om kontrol, hvilket udspringer af
den betydelige reformaktivitet, der har præget den offentlige sektor gennem 1980’erne og
1990’erne og medført omfattende ændringer i de styringsmæssige rationaler, da disse har
skabt et behov for viden om de forandringer, der er sat i gang. Styringspraktikkerne synes
således at ændre karakter, idet dokumentation og evaluering introduceres som nye
styringstiltag for at sikre, at der skabes viden om de forandringer, der er sat i gang (Greve
2001:6-7). Dokumentation og evaluering dukker derved op som helt centrale begreber, idet de
som vidensproducerende teknikker fungerer som selve forudsætningen for styringen.
Set i relation til daginstitutionsområdet betyder skiftet i de styringsmæssige formationer en
væsentlig ændring i måden at forvalte daginstitutionsområdet på. 44 Mål- og kontraktstyringen
sætter sig igennem inden for daginstitutionsområdet, hvor der i løbet af 1990’erne og frem til i
dag sker en stadig større indholdsstyring af hele daginstitutionsområdet. Denne
indholdsstyring sker bl.a. ved Serviceloven i 1998, hvor der indskrives en overordnet
indholdsbestemmelse af daginstitutionsområdet med en præcisering af, at ophold i
daginstitutioner ikke kun har pasningsmæssige formål, men også sociale og pædagogiske
formål, samt at disse formål er ligestillede (Serviceloven 1998: § 7). Der sker herved et skift i
styringen af daginstitutionsområdet, idet den forvaltningsmæssige styring af området ikke
alene drejer sig om en ressourcemæssig udnyttelse af pladserne, men samtidig om en
indholdsstyring af det. Forestillingen om, hvad det er, der skal styres, ændres, idet det bliver
relevant for styringen af daginstitutionerne at vide, hvad der reelt foregår i de enkelte
daginstitutioner, og om det lever op til målsætningerne og de økonomiske prioriteringer (Hjort
2002:80).
44 Dette skift skal ligeledes ses i relation til de problematikker, der ellers rører sig i den
samfundsmæssige debat fra 1990’erne og frem til i dag. Her er et væsentligt perspektiv debatten
omkring de internationale læseundersøgelser, der skabte diskussion om de danske børns færdigheder og
kompetencer og i forlængelse af dette en debat om nationens konkurrenceevne på det globale
vidensmarked. Set i dette perspektiv trækkes daginstitutionerne med ind i diskussionerne af, om de er
gearet til at gøre børnene læringsparate (Øland 2001:26).
38