Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

Panoptikonfænomenet omhandler den magtudøvelse der ligger i at vide at man kan overvåges
uden at man ved om det konkret er tilfældet. Oprindeligt er det udviklet med henblik på at
humanisere fængselsvæsenet og er udbredt til mange af samfundets institutioner. Det er uden
videre muligt, at genkende denne form for observation og overvågning i moderne institutioner,
herunder også institutioner der har pædagogiske formål. Pointen er at forstå fænomenet ud fra
den betydelige selvstyring det fremkalder, dvs. inderliggørelsen af styringen.
Den pastorale magtudøvelse tager udgangspunkt i præsternes historiske magt, dette i forhold
til at fremkalde bekendelser blandt en befolknings individer. Denne form for magtudøvelse er, i
det moderne samfund, overtaget af staten og dens institutioner, og det er i den sammenhæng
at professionerne indgår i egenskab af aktivt at frembringe konkrete beretninger om
individernes indre. Hermed opnås det, at individerne gransker sig selv og beretter herom,
samt at professionerne kan opsamle og systematisere de indsigter og den professionelle
kundskab der skabes. Konkret er forskellige former for selvstyring og selvbekendelse ganske
udtalt i pædagogiske institutioner, fx kan der aktuelt henvises til udbredelsen af logbøger,
anvendelsen af porteføljer, dokumentationsredskaber og selvevalueringer.
Anvendelsen af Foucault-inspirerede tilgange inden for pædagogikken synes – upåagtet dens
store kvaliteter – at have en vis tendens til at gentage sig selv. I nærværende sammenhæng
kan den dog medvirke til at kaste nyt lys over dele af professionsdiskussionernes mindre
diskuterede forudsætninger (jf. i øvrigt den kritiske diskussion af Foucaults relevans i
Macdonald 1995:174-183)
Betragtet i dette perspektiv er professionsgrupper ikke primært eller udelukkende forstået som
autonome fagligt funderede sammenslutninger der kontrolleres af en ydre stat, men de
fungerer som aktive og magtfulde vidensproducenter og kontrollører af de samfundsmæssige
normer og normalitet. Det er således vanskeligt alene at betragte professionsgrupper som
altruistiske der er skabt for at hjælpe og udvikle m.v. De må også betragtes som aktivt
magtudøvende statslige skabere, eksperter og kontrollanter. Professionsgrupper er
magtudøvere gennem den kundskab de besidder og praktiserer, gennem de diskurser de
skaber og de institutioner de medvirker til at udforme og regulere livet inden for. Men de
udsættes også, som professionelle grupper, for kontrol og magtudøvelse af andre grupper
inden for staten, som kan forvente eller forlange magtudøvelse og kundskabsproduktion, der
ikke behøver at være i den første gruppes interesse.
Brante (2005) beskriver hvordan forskellige professionstyper har karakteristiske historiske
”take-offs”, dvs. at en ”professionel bølge” rejser sig ” som følge af forandringer i
115