Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

selvevalueringsaktiviteter (der må siges at operere med en vis grad af brugerinddragelse og –
indflydelse) er en central øvelse i meget aktuel evaluering, og her tilsigtes det at
sammensmelte læring, selvrefleksion og selvevaluering. Jo mere man som aktør selv
inddrages som meddefinerende af evalueringsaktiviteterne, desto mere tilbøjelig vil man
sandsynligvis være til gradvist at acceptere det blik som evalueringsaktiviteter i det hele taget
skaber, dvs. at den aktive medindflydelse samtidig medfører indoptagelse og påføring af et
bestemt perspektiv som virkeligheden beskrives ud fra. Dette perspektiv kan, netop i kraft af
den aktive placering aktøren og den evaluerede selv indtager, medvirke til at gøre aktøren
tiltagende blind for netop dette. På denne måde unddrager man sig således ikke at blive
påvirket, men risikerer måske at usynliggøre dette.
Også Dahler-Larsen (2006b) peger på mulighederne for at forholde sig refleksivt til de
anvendte evalueringsformer. Han skelner i denne forbindelse overordnet mellem
målopfyldelsesmodellen og brugerorienteret evaluering som de mest kendte, men beskriver
endvidere hvad han kalder virkningsevaluering, hvor man hverken tager ”udgangspunkt i
formelle mål eller brugernes ønsker, men i begrundede forestillinger om, hvorfor en given
indsats skulle føre til bestemte resultater… Den enkelte indsats, der skal evalueres, behandles
således som et særtilfælde af en mere omfattende teori.” (Dahler-Larsen 2006b: 116-117).
Han hævder, at sådanne evalueringers styrke er; at de giver muligheder for at ”udpege
kvalificerede evalueringskriterier ud fra en nøje og teoretisk funderet forståelse af virkemåden
i en given indsats” (Dahler-Larsen 2006b:117), og at den kan understøtte læring og
vidensspredning.
Vi har ikke set sådanne former for evalueringsprocedurer anvendt eller diskussioner heraf rejst
inden for det område vi har undersøgt. Der er ikke tale om, at vi med nærværende diskussion
vil anbefale netop en såkaldt teoribaseret evaluering. Vi har blot inddraget eksemplet for at
anskueliggøre, at der på evalueringsmarkedet tilbydes en lang række forskellige teoretiske,
metodiske og tematiske tilgange, som kan illustrere at evaluering kan være meget andet end
målopfyldelsesevaluering, og at dens dominans kan ses som et udtryk for en vidensmæssig
priortering. En prioritering som man tilsyneladende ikke altid er opmærksom på karakteren og
betydningen af. Det skal også understreges, at vi ikke omtaler dette fordi vi anbefaler at gøre
evalueringsteori og -metoder til en ny mode blandt pædagoger, som så kan bruge en masse
energi på at finde hoved og hale i hvad det handler om. På den anden side så er
dokumentation og evaluering næppe fænomener der er til at komme uden om, hverken nu
eller i fremtiden, så en eller anden form for refleksion om disse fænomeners ophav og
anvendelse forekommer det dog indlysende at prioritere.
139