Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

Samtidig etableres der sideløbende et konkurrerende styringsrationale om demokratisering,
hvor man søger at skabe en mere dialogbaseret styring. Et helt centralt nøgleord bliver derfor
brugerindflydelse, idet man gennem etablering af forældrebestyrelser i daginstitutionerne skal
sikre både forældrenes og institutionsmedarbejdernes aktive inddragelse i målformuleringer,
så der dermed sikres såkaldt ejerskab, værdimæssig forankring og øget demokratisering
(Kristensen 2001:106-107). Begreber som dialogstyring og selvforvaltning bliver helt centrale
for denne demokratiseringsstrategi, og indførelsen af mål- og kontraktstyring betyder således,
at den ideelle styring nu ikke udelukkende er et spørgsmål om effektiv indretning i forhold til
forældrenes krav, men en demokratisk samspilsproces mellem forældre,
institutionsmedarbejdere, pædagogiske konsulenter i forvaltningerne og politikere, hvor den
fælles målsætning kan virke styrende og motiverende for de decentrale led, så de effektivt og
ansvarligt kan styre sig selv (Kristensen 2001).
Via decentraliseringen og demokratiseringsbestræbelserne skabes der således på den ene side
friere rammer for de enkelte pædagoger, ledere og forældre i daginstitutionerne, idet arbejdet
foregår decentralt i de enkelte daginstitutioner. Samtidig med at der på den anden side, fra
det statslige og kommunale niveau, fremsættes krav om at standardisere evaluering og
dokumentation parallelt med, at der udsendes et væld af prioriteringer, anbefalinger,
skabeloner, modeller og rapporter, der angiver, hvordan der skal arbejdes. Daginstitutionerne
styres derved både ud fra et centralt indholdskrav og fra decentrale niveauer, der skal sikre
implementeringen samtidig med, at dokumentation og evaluering skal sikre, at informationer
og viden bringes tilbage til de centrale niveauer med henblik på fortsat styring og kontrol
(Andersen 2007:50). Dokumentation og evaluering bliver således helt centrale begreber, idet
de som vidensproducerende teknikker fungerer som forudsætning for styring.
Reformernes institutionalisering af evaluering og dokumentation
Med implementeringen af de seneste reformer inden for den offentlige sektor, heriblandt
kommunal- og kvalitetsreformen, synes evaluerings- og dokumentationsrationalerne yderligere
institutionaliseret. Reformerne kan ses som eksempler på nutidens visioner for fremtidens
styring af den offentlige sektor. Reformer, som eksempelvis kommunal- og kvalitetsreformen,
er i dag blevet til processer, der sjældent har mål, der skal indfries til punkt og prikke.
Reformerne er i højere grad intentioner og ideer under udvikling (Greve 2001: 4). Dette må
især siges, at kendetegne regeringens stort opslåede kvalitetsreform, der i dag bedre kan
karakteriseres, som den retoriske spydspids for regeringens velfærdspolitik og visioner for den
fremtidige udvikling af den offentlige sektor.
39