Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

Fælles for reformerne, og for dagtilbuddenes evaluering og dokumentation i det hele taget, er
den mere eller mindre eksplicitte men alligevel stærke orientering imod øget fokus på
skoleforberedelse. Pædagogerne forholder sig til dette dels ud fra vurderinger af skolen som
princip, dels ud fra konkrete erfaringer gjort i samarbejde med de lokale skoler.
Når dagtilbuddenes medarbejdere i stigende grad evaluerer og dokumenterer arbejdet og
børnene, kan der rejses spørgsmål om hvem der ejer og/eller har adgang til den skabte viden.
Det er dog ikke en problematik, der hidtil har påkaldt sig den helt store interesse.
Problematikken får yderligere næring af, at der på det kommunale niveau tilstræbes øget
vidensdeling og vidensudveksling på tværs af forvaltningsområder. Sådanne ønsker om
vidensudveksling kan skærpe procedurerne for videnshåndtering og -spredning, samt medføre
bestræbelser i retning af yderligere standardisering af det fælles sprog.
På et mere alment plan kan det problematiseres at man - som det tilstræbes - evaluerer og
dokumenterer læring. Man kan hævde at læreprocesser i vidt omfang er uhåndgribelige og
utilgængelige. I denne forstand kan vi sætte spørgsmålstegn ved, hvad det egentlig er der
foregår når man søger at dokumentere og evaluere børnenes læring.
Under alle omstændigheder har pædagogerne i daginstitutionerne i princippet fået styrket
deres position som vidensproducenter. De konkrete undersøgelser viser dog at der er en stærk
tendens til at de begreber, kategorier og modeller der er udarbejdet og som benyttes, kun i
begrænset omfang kan fastholde væsentlige former for pædagogernes indsigt, erfaring og
viden, dvs. fungere tilfredsstillende i forhold til, at imødekomme den principielle mulighed for
at være vidensproducenter ud fra faggruppens egne historiske faglige traditioner. Snarere er
der tendens til at pædagogerne først og fremmest forventes, at øve sig i at anvende almene
didaktiske modeller ud fra en overvejende målrationel fortolkning.
I 4. del redegør og diskuterer vi mere alment professionsperspektivets muligheder og
begrænsninger. Umiddelbart kan der konstateres en oplevet modsætning imellem et
forvaltningsperspektiv og et professionsperspektiv og måske også imellem
forvaltningsinteresser og professionsinteresser. Det er forhold som vi også er stødt ind i når vi
har undersøgt forholdene i forbindelse med dette projekt.
Vi skal på ingen måde hævde, at der ikke kan være tale om sådanne forskelle eller
modsætninger. På den anden side kan der dog også ligge en fare i at betragte
professionsinteresser og professionernes autonomi som naturlige og selvfølgelige.
Professioner, og faggrupper med ekspertstatus som gerne vil tilnærme sig professionsstatus,
124