Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

og hælder til mere situativt prægede evalueringsformer. Det afspejler sandsynligvis, at
institutionerne var placeret i lokale sammenhænge, hvor der ikke altid fra forvaltningens side
blev gjort så voldsomt meget ud af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, og at disse
kommuner ofte havde et mindre formaliseret styre. De mindre kommuner har ofte været
placeret på landet, hvor institutionerne kan være disponerede med større fysisk plads og
større udendørs lege- og aktivitetsområder, som måske muliggør nogle pædagogiske
traditioner der i mindre omfang bygger på formaliserede relationer og beskrivelser. Det er dog
vanskeligt at sige noget klart om dette, da det ville forudsætte en mere systematisk
undersøgelse inden for et større antal institutioner og kommuner.
De målrationelle tendenser, der er mulige at identificere i interviews, skriftlige redegørelser og
planlægning, synes at være vanskeligere at identificere spor af i hverdagens mange komplekse
og samtidige pædagogiske handlinger. Den målrationelle italesættelse af pædagogikken
medfører ikke at vi umiddelbart kan identificerbare tilsvarende handlemønstre i hverdagen. Vi
betragter ikke denne uoverensstemmelse som en mangel, men derimod som en forståelig
situation, der må opstå når konstruktionen af et planlægnings- og refleksionssprog, der ikke er
skabt med henblik på at beskrive og forstå hverdagslivets processer, søges implementeret i
institutionerne.
I nogle institutioner arbejdes der med skriftligt at øve sig i, at formulere eksempler fra
hverdagen der passer ind i beskrivelsesmodeller (fx hhv. den såkaldte syvkantsmodel og
SMTTEmodel), hvor disse beskrivelsesmodeller primært handler om målrationelle redegørelser
for planlægningen af det pædagogiske arbejde. I andre institutioner afviser medarbejdere
mere eller mindre eksplicit disse modeller, fordi de forekommer uforståelige eller uegnede til at
evaluere og dokumentere de aspekter af pædagogisk arbejde, som de finder vigtigst.
For nogle af de institutioner der ikke tidligere har taget udgangspunkt i et mere målorienteret
læringsbegreb, men snarere har arbejdet ud fra begreber som omsorg, selvbestemmelse, leg
og relationsdannelse forekommer læringsperspektivet, målrationaliteten, modellerne og et
standardiseret fagsprog, at fungere som en implicit trussel mod deres pædagogiske linie og
institutionskultur. Disse institutioners medarbejdere har oparbejdet traditioner og måder at
begrebsliggøre deres arbejde på der kun vanskeligt, eller slet ikke, kan rummes inden for den
snævre læringsdiskurs. Her kan krav om formaliserede evaluerings- og dokumentationskrav
opleves som en trussel imod den pædagogiske faglighed der virker i institutionen, hvorfor de
bliver mødt med modstand fra medarbejderside.
91