Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

Evalueringsenheder regulerer reformprocesserne
Den statslige oprettelse af en række nationale evalueringsenheder indgår som dele af
moderniseringen af den offentlige sektor. Der bliver skabt en række centrale foranstaltninger
og institutionelle enheder, som skal bidrage til at regulere og styre decentrale niveauer til selv
at evaluere og dokumentere egen service. Evaluering bliver herved institutionaliseret.
Enhederne forventes, at systematisere procedurerne for evaluering og dokumentation samt
professionalisere viden for og til daginstitutionsområdet.
De nationale evalueringsenheder, der er rettet mod kommunerne og daginstitutionsområdet,
tilgodeser altså statens behov for at regulere og evaluere hvad der foregår på decentrale
niveauer (Foss Hansen 2003, Dahler-Larsen 2006a). Kommuner og daginstitutioner bliver, som
en del af den offentlige sektor, koblet til stadig flere videnssystemer. Det indebærer, at der er
flere eksterne aktører der dels anlægger et evaluerende blik på daginstitutioners
serviceydelser, og dels fungerer som inspiratorer for hvordan praksis i forhold til reformer og
lovtiltag kan blive forandret og udviklet.
De nationale evalueringsenheder er lanceret som såkaldte selvstændige statslige institutter,
men skal hver ledes af en bestyrelse hvis formand og medlemmer udpeges af den minister
hvorunder de hører 33 . De nationale evalueringsenheder fremstår ikke desto mindre ofte som
neutrale producenter af viden jf. deres status som såkaldte selvstændige statslige institutter 34 .
De centralt udviklede redskaber, der er rettet mod kommuner og daginstitutioner til at
producere evalueringsegnet viden, forbliver ofte uanfægtet og uproblematiseret.
De statslige initiativer for kommunerne og daginstitutionsområdet, bliver fulgt op af de
nationale evalueringsenheder, i form af vidensproduktioner af evaluerende og foreskrivende
karakter m.h.t. implementering af reformer. De nationale enheder skal både håndtere en
33 KREVI og EVA´s bestyrelsesformand og øvrige medlemmer til bestyrelsen skal eksempelvis udpeges
af hhv. indenrigs- og sundhedsministeren og undervisningsministeren (LBK 548, 2005: § 5, SKR 11048,
2000 § 7). EVA´s position som en selvstændig statslig evalueringsenhed blev imidlertid ændret ved
seneste lov for enheden. I stedet for en årlig bevilling bliver EVA på folkeskoleområdet betalt for
evalueringer, der er bestilt af en politisk nedsat skolekommission og kan således på dette område ikke
længere selv iværksætte evalueringer (LBK 1597, 2006: § 1 stk. 4). Der er endnu ikke os bekendt
samme betingelser for evaluering af daginstitutionsområdet, når det alligevel fremhæves, er det fordi at
denne revidering af loven ændrer EVA´s legitimeringsgrundlag. Sidstnævnte afspejlede sig også i den
offentlige debat lovændringen vakte, hvor der eksplicit blev sat spørgsmålstegn ved EVAs neutralitet, se
fx Klinsey og Richter 14/1-2008, Sauer17/1-2008, Csonka 19-20/01-2008.
34 Status som en såkaldte selvstændige og uvildige evalueringsenheder bliver understøttet fx ved at EVA,
rekvirerer ekstern part til at foretage evaluering af dem (Högskoleverket 2005) og desuden foretager
selvevalueringer (EVA 2005).
30