Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

etones evalueringsprocedurer, der kan rumme optimale læringsinteresser, -processer, og –
former.
Det er på mange måder sympatiske beskrivelser af børn og pædagogisk arbejde. Det er også
forståelser der umiddelbart ligger i forlængelse af de dominerende historisk skabte
pædagogisk-kulturelle orienteringer. Således gentages her på mange måder
reformpædagogikkens humanistiske pointer. Det skal slet ikke undervurderes. Ud fra andre
teoretiske tilgange vil ovenstående ideal-prægede opfattelse af pædagogisk virksomhed
imidlertid kunne kritiseres for at være naiv, forstået på den måde, at pædagogik og
uddannelse ikke alene udformes under hensyntagen til menneskers optimale læring og
udvikling. Og at man, ved først og fremmest at holde sig inden for denne ideale forståelse,
ikke i tilstrækkelig grad hæfter sig ved den samfundsmæssige indlejrethed, de betingelser,
interesser og kampe som pædagogik og læring indgår i, jf. også de tidligere beskrivelser af de
stærke globale diskurser.
Reggio Emilia-pædagogikken, og dens opfattelse af dokumentation og evaluering, beskriver sig
selv i opposition til de målorienterede evalueringsformer, og fremstår først og fremmest som
et humanistisk og socialistisk præget idesystem, der ligger i forlængelse af de tankesystemer
der historisk har præget de pædagogiske professioner; men som ikke i udtalt grad synes at
have beskæftiget sig med risikoen for (eller at have oparbejdet overbevisende strategier imod)
at lade sig underlægge et eksternt udviklet evalueringsregime, hvor nogle af
dokumentationsmetoderne søges inddraget, mens den bagvedliggende filosofi mere eller
mindre negligeres, således som vi har set det i denne undersøgelse.
Evalueringers principielle mangfoldighed
Vi har i det foregående ved adskillige lejligheder pointeret evalueringers snævre og
overvejende målorienterede fokusering. Vi skal derfor i det følgende introducere til de
principielt større muligheder, der kan ligge i beskæftigelsen med evalueringsaktiviteter. Vi kan
påbegynde denne diskussion, men har ikke intentioner om på nogle måder, at kunne
gennemføre den fyldestgørende eller noget nær konkluderende i denne sammenhæng.
Krogstrup (2003) beskriver fx de mange principielle muligheder for, at evalueringskriterier
defineres undervejs i evalueringsprocessen, dvs. at de såkaldte brugere får (større) indflydelse
på hvilke kriterier der anlægges end man sædvanligvis ser det i evalueringer. Ofte vil
evalueringer nemlig være udformet som målopfyldelsesevalueringer, effektevalueringer eller
137