Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

legitim. Der er med anbringelsesreformen (2006) og kommunalreformen (2007) skabt
grundlag for at kommunerne tidligt differentierer mellem hvilke børn som har særlige behov og
hvilke der ikke har. Den mellemstore kommune - blot for at konkretisere tiltag i denne retning
- har et dokumentationsskema, hvor der spørges: Kan barnet mærke og genkende følelser?
Afkrydsning forventes foretaget ud fra kategorierne: Er ikke begyndt, Er begyndt, Gør det
altid. Evaluering og dokumentation fremstår her som noget der tydeliggør noget allerede
eksisterende i barnet – dvs. som en neutral aktivitet.
De enkelte kommuner
Vi fremtrækker for de tre kommuner lokale forskelle. Derudover peger vi på to tematikker på
tværs af kommunerne, dels hvordan kontrakt- og tilsynsstyring er en del af det kommunale
landskab, dels hvordan kommunerne bekender sig til én pædagogisk model, som de forventer
kan bidrage til at skabe et såkaldt fælles sprog og systematik i de metoder, som anvendes ved
evaluering og dokumentation.
Den store kommune
Den store kommune har overvejende daginstitutioner placeret i byområder og med en
forholdsvis stor demografisk spredning. Kommunen er den største af de besøgte kommuner i
befolkningstal – men med et mindre areal end den mellemstore kommune. Den store
kommune har, jf. kommunalreformen 2007, ikke været gennem sammenlægninger med andre
kommuner og er ikke i samme udstrækning som de to andre besøgte kommuner påvirket af
kommunalreformen. Forvaltningen har skole, fritids- og daginstitutionsafdeling samlet i en
enhed og PPR er for nyligt lagt ind under institutionsafdelingen. Forud for kommunalreformen
er der gennemført en større omstrukturering af daginstitutionsområdet, hvor der er blevet
indført områdeledelse og efterfølgende resultatkontraktstyring. Kommunen har
daginstitutioner, som ledes af en områdeinstitutionsleder og herunder såkaldte børnehuse med
en daglig pædagogisk leder.
Den ny (ledelses)struktur i kommunen, baseret på områdeledelse, indebærer, at hver
institution har et par børnehuse under sig. Indførelsen af den nye ledelsesstruktur kan ses som
en bevægelse mod centralisering, hvilket også italesættes sådan af
forvaltningsrepræsentanter. I den nye struktur differentieres ledelsen mellem henholdsvis
institutionen og de enkelte børnehuse. Institutionslederen fungerer som områdeleder for
51