Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl
Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl
Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
normalitetsopfattelse. De konkret gældende normer <strong>og</strong> værdier ændrer sig historisk, <strong>og</strong><br />
institutionslivet vil udforme sig under hensyntagen til, at medarbejderne søger konsensus om<br />
det der tilsigtes <strong>og</strong> tillades; <strong>og</strong> dermed <strong>og</strong>så modsat hvad der betragtes som ikke-ønskeligt,<br />
uhensigtsmæssigt, uforsvarligt eller moralsk anstødeligt. I alle institutioner praktiserer <strong>og</strong><br />
forhandler medarbejderne om konsensus hvad angår de kulturelle standarder, som løbende<br />
henter inspiration fra generelle samfundsmæssige forandringer af hvad der er godt at<br />
tilstræbe, jf. den aktuelle konsensus om at børn primært betragtes som lærende.<br />
Hvis man vil forstå hvordan pædag<strong>og</strong>isk arbejde fungerer, er det væsentligt at medinddrage<br />
de institutionsmæssige forudsætninger. På denne måde får man mulighed for at beskrive den<br />
historisk skabte kontekst, som de bevidste <strong>og</strong> intenderede dele af samværet bygger på <strong>og</strong> er<br />
indlejrede i. Institutionerne socialiserer både børn, pædag<strong>og</strong>er <strong>og</strong> forældre til bestemte former<br />
for levevis <strong>og</strong> måder at gøre sig tanker <strong>og</strong> forestillinger på. De mere bevidste <strong>og</strong> intenderede<br />
pædag<strong>og</strong>iske påvirkninger bygger videre <strong>og</strong> oven på denne socialisering. De bevidste <strong>og</strong><br />
intenderede pædag<strong>og</strong>iske påvirkninger udgør således kun en mindre del af alt det som der<br />
socialiseres <strong>og</strong> opdrages til.<br />
Faggruppe, profession <strong>og</strong> professionalisering<br />
Pædag<strong>og</strong>er kan betragtes som en faggruppe der stræber efter at opnå professionsstatus. Ud<br />
fra professionssociol<strong>og</strong>ien kan det diskuteres i hvilken udstrækning at der er tale om en<br />
profession, en semiprofession eller n<strong>og</strong>et tredje, afhængig af hvilke kriterier man lægger til<br />
grund for en sådan diskussion. I denne sammenhæng er det vigtigst at pege på, at den<br />
pædag<strong>og</strong>iske faggruppe har egne interesser, der ikke nødvendigvis er synonyme med eller i<br />
overensstemmelse med børnenes. En sådan diskrepans gælder ganske givet for de fleste<br />
lignende faggrupper, som har interesse i at tilkæmpe sig de bedste arbejdsbetingelser, den<br />
højeste løn, de største privilegier m.v. Professioner vil ofte have udviklet et selvstændigt<br />
fagspr<strong>og</strong> med egne kategorier <strong>og</strong> teorier, have mere eller mindre bestemte krav til uddannelse<br />
<strong>og</strong> kompetencer, samt evt. have udformet en særskilt etik for udøvelsen af arbejdet.<br />
Selv om pædag<strong>og</strong>ik, betragtet som fag, er af ældre dato, er faggruppen eller professionen af<br />
pædag<strong>og</strong>er af relativ ny karakter i samfundsmæssig forstand. En større kvantitativ udbredelse<br />
har først fundet sted fra omkring 1960 (Andersen 2007a). Fra dette tidspunkt har faggruppen<br />
fortsat ekspanderet - ligesom uddannelsen til pædag<strong>og</strong> aktuelt er en af landets største hvad<br />
angår antallet af studerende.<br />
69