Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

7, stk. 2). Man kunne forestille sig, at hvis der blev taget udgangspunkt i sådanne bredere
formål, hvad enten de er centralt fastsatte eller mere lokalt forankrede, ville det givetvis kunne
danne udgangspunkt for ganske andre og bredere emner for evaluerings- og
dokumentationsaktiviteter.
De tre kommuners modeller introducerer et målrationale, som er svært for institutioner at
undsige sig, da modellerne som nævnt er lanceret i forhold til at leve op til lov om
pædagogiske læreplaner. Målrationaliteten er enten indlejret i modellerne (SMTTE, lærings- og
udviklingsplan) og/ eller indskrives i brugen af dem (Syvkanten). Dette betyder, at
institutionerne i forhold til pædagogiske læreplaner skal anvende modellerne til at målsætte,
systematisere, dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis. Målopfyldelse bliver et
succeskriterie for både forvaltning, daginstitution og pædagogisk praksis. Forvaltningen skal,
forenklet udtrykt, lykkes med at føre tilsyn med om institutionerne indfrier mål, og
institutionerne skal målstyre egen organisation og gøre den pædagogiske praksis
målorienteret 55 .
Målrationaliteten er ikke kun noget der forekommer i forvaltningens udarbejdelse af modeller,
men er også afsæt for de nationale enheders centralt udviklede modeller. Fx har EVA udviklet
den tidligere beskrevne model: Læringshjulet, der også afspejler en målrationalitet og igen
sker dette ved at henvise til lov om pædagogiske læreplaner (jf. rapportens del 1). Denne
model var endnu ikke lanceret af EVA til kommuner og daginstitutioner på tidspunktet for
vores interviews med politikere og forvaltere i de tre kommuner. Det er bemærkelsesværdigt,
at der på tværs af nationale og kommunale kontekster ved prioriteringer af modellerne sker et
så forholdsvist entydigt sammenfald i fortolkning af lovgrundlag og at pædagogisk praksis
primært bliver forstået ud fra et snævert ideal om målopfyldelse.
I et styringskritisk perspektiv kan de forskellige lærings- og udviklingsmål siges at fungere
som teknologier til selvstyring. Der opstilles lærings- og udviklingsmål for barnet (jf.
mellemstor kommune), som bliver normer for hvad barnet skal kunne, gøre og føle på givne
tidspunkter i dets liv. Der fremkommer en række handlingsanvisninger for hvordan pædagogen
skal understøtte barnet i at opnå de opstillede mål. Det er individualiserede koncepter, hvis
lærings- og udviklingsmål er rettet mod barnet som individ. Men samtidig sker det ud fra
standardiserede kriterier. Der er således aldersbestemte kriterier for hvad barnet skal kunne
på bestemte tidspunkter i sit liv og hvordan det lader sig gøre at vurdere om det kan det.
55 Der ud over forekommer målrationaliteten i daginstitutioner som en del af en generel tankefigur om at
dette kan højne professionens samfundsmæssige anerkendelse, hvilket uddybes i rapportens del 3.
66