Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

til større fokus på hvad der kan formuleres i målkategorier; at stadig flere evalueringer bliver
formaliserede på individniveau frem for på gruppeniveau; at flere og flere områder af børns og
menneskers liv bliver gjort til genstand for evaluering og dokumentation; samt at
evalueringskriterier bliver forsøgt gjort sammenlignelige og ensartede.
Vi lægger afstand til forestillingen om, at politiske beslutninger om at indføre evaluering og
dokumentation uden videre sætter sig direkte igennem i pædagogiske forhold (eller at de
burde gøre det). Projektet har fra begyndelsen haft som formål at undersøge noget andet og
mere end hvordan centralt fastlagte politiske beslutninger implementeres på de underliggende
niveauer. Når det fx politisk er besluttet at dagtilbud skal forholde sig til pædagogiske
læreplaner, og endvidere skal evaluere og dokumentere arbejdet med dem, mener vi ikke at vi
kan gå ud fra at sådanne beslutninger uden videre giver sig udtryk i pædagogiske handlinger.
Vi vil således ikke forvente at politiske beslutninger hurtigt og direkte får betydning for
pædagogikken. Vi antager derimod at politiske beslutninger kun indirekte og af meget
forskelligartede veje giver sig pædagogiske udtryk. Det skyldes bl.a. at pædagogiske forhold
og institutioner er indlejrede i traditioner og kulturelle mønstre, der ikke lader sig ændre let og
enkelt.
Når vi begynder rapporten med at udrede statslige tiltag og siden bevæger os til de
kommunale forvaltninger og videre til daginstitutionerne er det ikke med henblik på at afgøre
om der finder en implementering sted eller ej. Det sker i stedet for at optegne hvilke centralt
udstukne krav, der giver anledning til forskellige meningsskabende aktiviteter og bestræbelser.
Frem for at beskrive implementeringsprocesser, er det altså vores ambition at undersøge
hvordan politiske beslutninger indvirker på hvordan forskellige grupper af aktører konstruerer
hvad der for dem fremstår som meningsfuldt - under indtryk af en lang række både historiske
og aktuelle ændringer. Selv om projektet vil undersøge dokumentation og evaluering kan vi
ikke fokusere på dette alene, men er nødt til bredere og dybere at undersøge de sociale,
historiske og aktuelle omstændigheder som dokumentation og evaluering er indlejrede i.
Projektet har som udgangspunkt, at evaluering og dokumentation som en aktivitet ikke kan
betragtes som neutral. Dette er i opposition til antagelser om at det er muligt at beskrive,
belyse og reflektere forhold, der gøres til genstand for evaluering og dokumentation, uden at
disse forhold herigennem forandres. Altså i opposition til at det skulle være muligt blot at
beskrive og belyse sociale forhold uden at disse bliver påvirket af denne aktivitet. Evaluering
og dokumentation nyder høj grad af legitimitet i kraft af at blive tilskrevet en sådan neutralitet
og dermed at kunne fremstå som uvildig videns-skabelse. Her over for vil vi hævde at
evaluering og dokumentation som aktiviteter ikke blot beskriver, men også ændrer ved de
6