Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

I samtaler med institutionsmedarbejderne viser det sig, at de fleste pædagoger mener, at
sprogvurderingerne er overflødige i deres institution, fordi de i forvejen har en god
fornemmelse af hvordan børnene klarer sig sprogligt. De steder, hvor pædagogerne allerede
har erfaringer med at gennemføre sprogvurderingerne, bliver der givet udtryk for, at
vurderingerne bekræfter det indtryk man på forhånd havde af barnet. Flere medarbejdere
vurderer at det er positivt, at man i prøvesituationen har nær kontakt med barnet og
fremhæver, at det ikke adskiller sig principielt fra andre måder at kunne være tæt sammen
med barnet på. Herudover bliver det nævnt at prøven sandsynligvis kan have større værdi i
andre institutioner, og her tænkes på institutioner der ikke i samme grad har stor
opmærksomhed rettet imod børnenes sproglige udvikling i hverdagen. Pædagogerne
fremhæver endvidere at prøveresultatet vil kunne anvendes i forældrekontakten og at det vil
kunne fungere som en form for ”objektivt” grundlag for at foreslå forskellige initiativer over for
barnet. Der er således en vis ambivalens over for sprogvurderingerne: Selv om de overvejende
betragtes som substantielt overflødigt kan det anvendes til at styrke faggruppens
professionalisme over for forældregruppen.
Sprogvurderingerne har flere steder givet anledning til at den sproglige opmærksomhed
opprioriteres i det hele taget. Således er der ikke tvivl om at sprogvurderingerne, uanset
hvorvidt de skønnes berettigede eller ej, medvirker til at styrke fokus på børnenes sproglige
udvikling. Det betyder samtidig at andre aspekter af børnenes udvikling måske tildeles mindre
opmærksomhed.
Der er ikke krav om at medarbejderne i institutionerne skal anvende det testmateriale der er
udarbejdet af et konsortium med deltagelse af bl.a. Syddansk Universitet Center for
børnesprog og det tidligere CVU Storkøbenhavn. Man kan på kommunalt niveau vælge andre
testapparater, fx TRAS som af nogle medarbejdere vurderes til i højere grad at lægge sig op af
mere fortolkende pædagogiske traditioner. I alle de tre kommuner, som vi har haft kontakt
med, har man tilsyneladende valgt at anvende førstnævnte materiale.
I et større perspektiv illustrerer sprogvurderingerne hvordan ekspertviden (her af
sprogvidenskabelig karakter) influerer det pædagogiske område, der hidtil har været præget af
en betydelig professionsfaglig autonomi. Pædagogerne skal nu oparbejde kompetencer til at
kunne bemestre denne viden i en prøvende og vurderende sammenhæng. Og med børn de i
forvejen kender, dvs. de skal kunne mestre en systematisk vurderende tilgang over for børn
de i forvejen har et omfattende kendskab til. Det er da heller ikke alle medarbejderne der
vælger at følge de ganske stramme forskrifter for prøvens gennemførelse lige konsekvent,
94