Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

godkendelse af de pædagogiske læreplaner), og kan selv blive evalueret ud fra om de opfylder
deres forpligtigelser.
Der eksisterer nu en række nationale evalueringsenheder, bl.a. EVA (Danmarks
Evalueringsinstitut), KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut), VISO (Den
nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) og DCUM (Dansk center for
undervisningsmiljø), som dels skal varetage rådgivende og evaluerende funktioner for stat,
kommuner og institutioner, dels skal frembringe viden, der kan imødekomme behovet for, på
overordnede niveauer, at få indsigt i decentrale niveauer og udviklinger. Det kræver
tilsyneladende en vis grad af fælles standarder, hvorfor kommuner og daginstitutioner helst
skal beskrive og evaluere ud fra centralt opstillede og dermed fælles kategorier. En række af
de nationale evalueringsenheder er indskrevet i lovgivningen for daginstitutioner, hvilket
betyder at nogle enheder har forrang frem for andre.
Når offentlige ydelser skal evalueres foregår det stadig oftere via det såkaldte vidensmarked,
hvor de nationale evalueringsenheder, enten alene eller sammen med private virksomheder i
såkaldte konsortier, kan konkurrere med hinanden om evalueringsopgaverne. Den
vidensproduktion der finder sted her har ikke nødvendigvis form af en tilstræbt neutral og
beskrivende evaluering, men kan også omfatte et udviklingsperspektiv i form af forslag til
modeller og skabeloner mhp. at fremme implementeringen af igangværende reformer.
De forskellige reformer følges i mange tilfælde op med efteruddannelsestilbud, som udbydes
på kursusmarkedet, fx efter vedtagelsen af de pædagogiske læreplaner i 2004 varetog et
konsortium med deltagelse af bl.a. de tidligere CVU-er (Centre for Videregående Uddannelse),
efter at have vundet licitationen, at gennemføre en omfattende kursusvirksomhed. Da der
knyttes relativt store økonomiske midler til at efteruddanne i relation til de iværksatte
reformer, sker der i realiteten en centralisering af efteruddannelsesaktiviteterne.
Vidensproduktion er imidlertid ikke en neutral proces - heller ikke når den produceres på det
såkaldte frie markeds betingelser. Således foretager de nationale enheder landsdækkende
evalueringer og publicering af materiale med udpræget redskabskarakter, som spredes ud til
kommuner og institutioner. De forskellige redskaber som udarbejdes forholder sig primært til
afgrænsende og specifikke forhold, fx de pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger og
sprogvurderinger, og i mindre grad eller slet ikke til lov om dagtilbuddenes generelle formål,
som i sagens natur er betydelig bredere. Gennem denne form for vidensproduktion og -
spredning sker der samtidig en vidensstyring.
119