Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

inden for arbejdet med dokumentation og evaluering, og det synes ikke aktuelt at være til
stede i institutionerne. De principper og modeller der søges anvendt er, som vi har beskrevet
det tidligere, ofte søsat af de kommunale forvaltninger og konsulenter, som har hentet
inspiration fra hvad der forekommer os at være en smule tilfældige kontakter med forskellige
konsulenter og de tidligere CVU-er.
Forskellige former for evaluering og dokumentation
En af de måder der evalueres og dokumenteres på er i form af det kommunale tilsyn.
Overordnet har kommunerne beskrevet hvordan man fortolker at ville føre tilsyn med
institutionerne. Tilsynet indeholder oftest både en kontrollerende og en udviklingsorienteret
side. Den kontrollerende side handler om, at kommunen gennem fx årlige besøg i institutionen
møder en række repræsentanter for institutionen og godkender institutionens hidtidige arbejde
og planer for fremtiden. Udviklingssiden handler om planlagte forandringer som kan have
betydning for både forvaltning og institution. Vi har ikke haft mulighed for at overvære
sådanne besøg, men det er vores indtryk, at man forholder sig relativt udramatisk og
pragmatisk til dem. Vi skal dog bemærke at tilsynsforpligtelsens to dele, nemlig den
kontrollerende og den udviklingsorienterede del, tilsyneladende naturligt bliver praktiseret
samtidig eller i hvert fald på samme besøg. Ud fra et analytisk perspektiv kan vi godt forestille
os, at denne samtidighed kan risikere at indskrænke udviklingsperspektivet til først og
fremmest at tage afsæt i evt. problematiske forhold der er blevet beskrevet i den
kontrollerende del, og dermed måske lægge en dæmper på udviklingsperspektivernes art og
omfang, dvs. i udgangspunktet at sætte institutionen i en defensiv og underlegen position. På
den anden side er det netop denne form for sammenkobling af kontrol og udvikling der er
væsentlig i disse års styringsprocedurer (Andersen 2002).
Hvis vi betragter evaluering og dokumentation som et kommunikativt anliggende bliver det
relevant at interesserer sig for hvilke modtagergrupper som aktiviteterne retter sig imod.
Modtagergrupper kan være forældre, børn, kommunens forvaltning/det politiske niveau samt
pædagogerne selv. En væsentlig del af dokumentationen retter sig imod forældrene, og i et
vist omfang er dette muligt at kombinere med hensynet til børnene. Specifikt rettet imod
forældrene er bl.a.
- kortere daglige beskrivelser på whiteboards, ofte i nærheden af den stue barnet er
tilknyttet (hvis man i institutionen arbejder med stueopdelinger af børnene),
- generelle oplysninger om årsplaner, forskellige forholdsregler, opfordringer og øvrige
informationer ofte placeret nær fællesindgang,
82