Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

er samfundsmæssige og historiske produkter. Professioner kan på mange måder betragtes
som grupper af statslige videns- og kontrolarbejdere, der har fået uddelegeret et afgrænset
arbejdsområde inden for hvilket de kan udøve deres faglige skøn, under forudsætning af
tilstrækkelig tillid fra statens øvrige forvaltere og politikere på den ene side og borgerne på
den anden side. Professioners faglige autonomi må have en karakter, og udøves på måder, der
kan tolereres og legitimeres i et pluralistisk og risikofokuseret samfund.
Når en professions faglige autonomi kommer under pres kan det forstås som udtryk for, at den
viden som professionsrepræsentanterne producerer ikke fuldt ud imødekommer den viden,
som andre dele af statsapparatet fordrer. Således kan man også anlægge det perspektiv, at
der foregår historisk udviklede kampe imellem professionsgrupper omhandlende retten til at
definere og kategorisere hvad der er relevant og gyldig viden.
Inden for de senere år er den kollegiale professionelle styring mindsket, mens det individuelle
professionelle ansvar er taget til. Når evalueringer kontrolleres af eksterne aktører, så
mindskes den interne kollegiale kontrol og mulighederne for at definere fagligheden.
Måske afhjælper kravene om at beskrive, dokumentere og evaluere dele af den usikkerhed,
der knytter sig til en - fuldt forståelig - lidt uskarp faglig identitet. På den anden side står
arbejdet i fare for at undergå en form for dekvalificering: Gennem harmoniseringer, mere faste
procedurer for beskrivelser, fortolkninger og handlinger skabes grundlag for, at arbejdet
instrumentaliseres og teknificeres. De faglige vurderinger flyttes fra at være individuelle og
baseret på faglige skøn til at blive styret af regulativer, skemaer, forhåndsgivne kategorier,
modeller etc. På denne måde forandres pædagogernes faglige handlerum ret grundlæggende.
Opmærksomheden omkring kvalitet i arbejdet kan ses som del af den langvarige indflydelse
New Public Management har haft. Udover at have resulteret i, at det kollegiale skøn mindskes
har en anden konsekvens været, at klienter bliver gjort til objekter, samtidig med at de får
større valgfrihed og adgang til viden. Det har ændret ved professionsrepræsentanternes
relationer til børn, forældre og andre brugere. De sidste års udvikling kan samlet set beskrives
som overgang fra ansvar under tillid (responsibility), til ansvar gennem at redegøre for sin
virksomhed (accountability), dvs. de professionelle skal kunne gøre mere direkte rede for
resultaterne over for arbejdsgivere og klienter, mens det betyder mindre at være kollegialt
ansvarlige ud fra faggruppens kundskab og etik.
De traditionelle professioner, som tidligere har været normativt funderede og regulerede,
trænges nu - med de stigende udgifter til opretholdelse af velfærdsstatens ydelser og krav til
125