Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

omstændigheder kan vi konstatere, at vores tilstedeværelse i institutionerne har været præget
af stor opmærksomhed og en vis undren, samt lejlighedsvis kombineret med en form for
usikkerhed eller antydet modvilje mod at blive udpeget ”til undersøgelse”. Vi er dog som
gæster helt generelt blevet vældig godt imødekommet og hjulpet. Ofte har institutionernes
medarbejdere bestræbt sig på at vise os hvordan de evaluerer og dokumenterer – i flere
tilfælde også i en grad og på måder der sandsynligvis ikke ville have fundet sted, hvis ikke vi
havde været til stede. Det betragter vi helt overvejende som udtryk for, at man i
institutionerne gerne vil imødekomme os ud fra det vi har fortalt at vi vil undersøge, nemlig
arbejdet med dokumentation og evaluering, så vi ikke aflægger forgæves besøg. Dette på
trods af at vi – vel vidende at vores tilstedeværelse altid vil influere konteksten der undersøges
- havde understreget, at vi ikke på nogen måde ønskede forandringer i hverdagen der ville
kunne henføres til vores tilstedeværelse.
Dokumentation og evaluering som neutral italesættelse?
Næsten alle interviewede giver udtryk for en opfattelse af, at arbejdet med evaluering og
dokumentation først og fremmest handler om at synliggøre arbejdet, ofte suppleret med
tilføjelser om at det arbejde som synliggøres er det man allerede gjorde i forvejen, og for så
vidt har gjort gennem en længere årrække. Denne opfattelse synes at ligge i forlængelse af en
forståelse af, at pædagogisk arbejde i høj grad baseres på såkaldt ”tavs viden” og at denne
viden nu bliver søgt italesat. På det samfundsmæssige plan menes bestræbelserne at kunne
medføre større samfundsmæssig anerkendelse af pædagogisk arbejde, faglighed og
profession. På det individuelle plan bliver der håbet på at bestræbelserne bidrager til større
faglig bevidsthed og mere refleksion over arbejdets hensigter og metoder.
I et analytisk perspektiv kan vi her over for hævde at man ved evaluering og dokumentation
bliver nødt til at udvælge bestemte dele af alt det som potentielt kan evalueres og
dokumenteres, og man samtidig må se bort fra andre dele. Evaluering og dokumentation har
såkaldt konstitutionel betydning (Dahler-Larsen 1998), dvs. at skabelsen af det evaluerende
blik samt de aktiviteter der prioriteres og udvælges medvirker til, at man ændrer sin
opmærksomhed og tænkning. Evaluering og dokumentation får betydning for det som
evalueres og dokumenteres på vanskeligt gennemskuelige måder.
Evaluering og dokumentation opfattes i vid udstrækning som noget der i sig selv er neutralt,
forstået på den måde at aktiviteterne ikke forventes at påvirke de forhold der evalueres og
dokumenteres. Denne neutralitetsopfattelse giver anledning til, at evaluering og
77