Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

Pædagogarbejdets indhold har frem til nutiden kun været relativt løst styret gennem statslig
lovgivning. Inden for de senere år har dette ændret sig, men forinden havde den pædagogiske
faggruppe store muligheder for at opfinde og udvikle sin egen faglige forståelse og måde at
arbejde på. Det resulterede i, at en række ideologier, politiske præferencer, pædagogiske
teorier og teknologier fungerede som inspiration for udformningen af pædagogikken. Sat på
spidsen blev vuggestuer og børnehaver fra 1960-erne og fremefter hovedsagelig betragtet
som pasningsforanstaltninger, dvs. de løste en arbejdsmarkedsrelateret problematik
omhandlende kvindernes frigørelse i form af deres større inddragelse på arbejdsmarkedet. Det
pædagogiske arbejdes indhold og legitimitet blev så at sige opfundet på stedet, i første
omgang primært som stimulering af børnene og styrkelse af deres sociale omgangsformer.
Efterfølgende er arbejdets hensigt og betydning løbende blevet forandret, ændret og
genopfundet, men i høj grad således, at det har været faggruppen selv der har haft relativt
gode muligheder for at tilskrive sig selv skiftende betydninger. Det er dog ikke sket i et
tomrum, men har været inspireret af mere generelle politiske og teoretiske nyudviklinger og
moder.
Der har implicit været tale om en ganske høj grad af overensstemmelse mellem hvad der
betragtedes som værende godt for faggruppen og godt for børnene. Faggruppen har skabt en
identitet ved at begrunde sin eksistens ud fra det som der blev hævdet var mest rigtigt at gøre
i forhold til børnene. På den måde har forskellige strømninger, som fx den såkaldte
indlæringspædagogik, vækstpædagogik, strukturerede pædagogik, selvforvaltningspædagogik,
legepædagogik, opmærksomhed omkring omsorgsudøvelse, interesse for børnenes mange
intelligenser, dokumentation, relationspædagogik og anerkendende relationer, periode for
periode (delvist overlappende) afløst hinanden. Det har gjort det muligt, at opbygge og bevare
en forestilling om det pædagogiske arbejdsområde som værende relativt selvstændigt og
præget af gode muligheder for faglig autonomi. Sammenfaldet mellem pædagogfaggruppens
og børnenes interesser er ganske vist lejlighedsvis blevet forsigtigt udfordret gennem
påpegningen af faggruppens egne mere rendyrkede lønarbejderinteresser, men det har ikke
vist sig at få større betydning.
I det foregående har vi peget på en central sondring imellem på den ene side de former for
handlinger og beskrivelser, der primært tilgodeser styrkelsen af faggruppen i retning af en
profession med egne interesser, og på den anden side udformningen af det pædagogiske
arbejde, som det foregår i institutionerne, under hensyntagen til hvad der betragtes som bedst
for børnene. Vi kan nu tilføje et tredje forhold, nemlig hvordan børnene rent faktisk påvirkes.
Skelner vi på denne måde behøver dokumentation af børns læring ikke at være egnet til at
dokumentere værdien af den pædagogiske faggruppes arbejde og/eller medvirke til at styrke
70