Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

forskellige dokumentations- og målingssystemer, logikker der anlægger et eksternt blik på
både organisering, opgavevaretagelse, resultat og kvalitet.
Vidensproducerende teknikker
Evaluering og dokumentation fungerer som vidensproducerende teknikker der skal give en
pejling på hvordan rigets tilstand er. De centralt iværksatte reformer tildeler ikke kun staten et
omfattende evaluerings- og reguleringsansvar, men tilskriver også kommunerne et decentralt
ansvar for evaluering og dokumentation i deres forvaltning af serviceområderne. I dette
landskab er der, i kraft af pædagogiske læreplaner mm., opstillet centrale formåls- og
indholdsbeskrivelser, som skal udmøntes via kommunerne på decentrale niveauer. Samtidig
skal kommunerne gennem evaluering og dokumentation sikre, at centrale niveauer får adgang
til viden og informationer om hvordan det står til på de decentrale niveauer med henblik på
fortsat styring og kontrol (Andersen 2007: 171-172).
Kommunerne skal sikre, at de decentrale niveauer kan gøre evalueringsegnet viden og
information tilgængelig. Den kommunale forpligtigelse til at evaluere og føre tilsyn med
daginstitutioner skal foretages på et vidensgrundlag. Når udgangspunktet er evaluering,
fordrer det, at den dokumentation som institutionerne frembringer om arbejdets indhold skal
være evalueringsegnet. Når indholdet i daginstitutionerne styringsmæssigt dukker op som et
fænomen, der skal skaffes viden om, producerer forvaltningen teknikker (dvs. modeller,
værktøjer etc.) så institutionerne selv kan frembringe en sådan viden. Der sker altså en
styring i kraft af udvælgelsen af den viden der kommer til at gælde som væsentlig/relevant
viden. Desuden bliver denne styring rettet mod hvad man kan kalde en øget selvregulering i
kraft af at daginstitutionerne selv skal producere denne viden.
Når krav om evaluering og dokumentation er i spil, i forhold til daginstitutionsområdet og de
måder arbejdet bliver beskrevet på, er det hensigtsmæssigt at sondre mellem forskellige
måder at skabe, fremlægge og anvende viden på. For de skitserede politiske og administrative
styringsbestræbelser gælder ofte, at den vidensproducerende proces i sig selv fremstår som
neutral. Der er dog de senere år sket en problematisering af den hævdede neutralitet, som de
nye styringstiltag opererer med (Andersen 2006: 25, Dahlberg og Moss 2005: 2).
I kravet om evaluering og dokumentation ligger der samtidig en forventning om at producere
viden på bestemte betingelser. De konkrete tiltag der iværksættes af kommuner og
forvaltninger som gensvar på reformer, bliver styrende for måden hvorpå man tilegner,
42