Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pdagogik ... - Bupl

se dette i forlængelse af skolekonteksten. Kravene om øget sammenhængskraft i skole- og
uddannelsessystemet, og om en generel højnelse af evalueringskulturen peger i samme
retning.
Da krav om udvikling af evalueringskulturer indgår som vigtige bestanddele af den
ledelsesorienterede redefinering af professionsforståelsen, skal vi kort opholde os ved dette
forhold. Selve begrebet evalueringskultur beskriver Dahler-Larsen (2006b:36) som
”sammensat af to termer, evaluering + kultur, som begge er komplekse, og hvis
sammenhæng ikke er indlysende.” Han beskriver hvordan begrebet bliver ”redskab for
paradokser, så som:
• vi skal helt implicit huske at være eksplicitte
• vi skal på en meningsfuld måde for os selv skabe resultater, der er forståelige for
enhver med fornuft
• vi skal have en fast tro på viden
• vi skal have som vane at være skeptisk over for vore vaner
• i den verdensorden, der afgrænses af vores egen kultur, kan vi skabe udsagn, der er
relevante for offentlige anliggender i hele samfundet
• vores helt egen kulturelle måde at finde legitimitet på er demokratisk legitim” (Dahler-
Larsen 2006b:37).
Tilbage til professionsproblematikken: At skulle (ny)orientere sig inden for den sprogbrug, der
præger loven om pædagogiske læreplaner, er således ikke blot at betragte som en ydre og
mindre ændring, men kan betragtes som et spørgsmål, der også handler om at få
problematiseret sin faglige orientering og dermed sin identitet og selvfølelse. Her bør man
huske på, at menneskelige relationer (Bourdieu 2005), og således også pædagogers arbejde i
institutioner, skal forstås som forkropsliggjort social praksis. Det betyder at et historisk
opbygget fagsprog medvirker til at skabe, understøtte og stabilisere identiteter og selvfølelser,
vejlede tilsyneladende spontane handlemåder og rutiner m.v.
Evaluering og dokumentation af politik og/eller pædagogik
I det følgende skal evalueringskravet anskues ud fra hvordan to historisk adskilte og
forskellige perspektiver, nemlig et pædagogisk og et politologisk perspektiv, i dag snarere
spiller sammen eller glider sammen (Andersen 2002 og 2005).
133