Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
I de følgende afsnit gengives et repræsentativt uddrag af Flygtningenævnets
praksis i 2003. Afsnit 6.1.2 indeholder resumeer af forlængelser, det vil sige
omgørelser af Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, jf. § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1, nr. 1.
Afsnit 6.1.3 indeholder resumeer af Flygtningenævnets stadfæstelser af Udlændingestyrelsens
afgørelser.
6.1.2 Flygtningenævnets praksis i 2003 - forlængelser
Nævnet forlængede i februar 2003 opholdstilladelsen for en kvindelig statsborger
fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, født i 1972,
samt to børn. Indrejst i marts 1998. I oktober 1998 meddelte Udlændingestyrelsen
klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet
tiltrådte, at forholdene i Kosovo var ændret således, at grundlaget for
klagerens opholdstilladelse ikke længere var til stede. Opholdstilladelsen kunne
således inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Beskyttelse mod
inddragelse af opholdstilladelsen var ikke indtrådt, jf. udlændingelovens § 11,
stk. 3, jf. § 27, stk. 4, jf. stk. 1. Klageren skulle herefter udrejse af landet, medmindre
udsendelse måtte antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens
§ 19, stk. 5 og § 26, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001.
Flygtningenævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at klageren som 21-årig
var udrejst af Kosovo i 1993, og at hun alene havde været tilbage i Kosovo i et
par uger i 1998, samt at hun af nær familie alene havde en broder og en søster i
Kosovo. Klageren havde ikke familie i Danmark, bortset fra samleveren og hendes
to børn på knap otte og fem år. Klageren talte og skrev dansk. Det ældste
barn havde gået i børnehaveklasse og gik nu i første klasse. Drengen talte også
albansk, men kunne dog have problemer med at følge forældrenes indbyrdes
samtale på albansk. Den yngste gik i børnehave. Efter en samlet vurdering,
hvori også var indgået, at klagerens samlevers forhold var tilsvarende, og hvorunder
der navnlig var lagt vægt på, at det ældste af børnene havde gennemført
børnehaveklasse og nu gik i første klasse, og at familien havde været så længe
væk fra Kosovo, fandt Flygtningenævnet, at en inddragelse af opholdstilladelsen
ville være særligt belastende. BR12/25
Nævnet forlængede i april 2003 opholdstilladelsen for et ægtepar samt fire
børn fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro. Født 1966 (M) og 1974 (K).
Indrejst november 1998. I maj 1999 meddelte Udlændingestyrelsen klagerne
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den mandlige klager var
lige før udrejsen af Kosovo blevet indkaldt til UCK. Han frygtede ved en tilbagevenden
at blive henrettet af UCK, der nu kaldte sig AKSH. Flygtningenævnet
udtalte, at klagerne i 1999 fik meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1, under henvisning til de generelle forhold for etniske albanere
100