Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
ikke, at ansøgeren har haft en sådan aktivitet, at ansøgeren af den grund risikerer
forfølgelse under de nuværende forhold i Afghanistan. BR12/82
7.1.3.2 Tilknytning til Taleban
Nævnet meddelte i januar 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig
statsborger fra Afghanistan, født i 1961. Indrejst i maj 2001. Ansøgeren havde
fra 1985 til 1992 været medlem af PDPA. Fra 1987 arbejdede han som efterforskningsassistent.
Han arbejdede indtil 1992 som civil betjent i Kabul. Ved Mujahedins
magtovertagelse i 1992 blev ansøgerens liv skånet, fordi han var
slægtning til Massoud. Fra 1996 og frem var ansøgeren oberst i sikkerhedstjenesten
under Massoud. Da Taleban tog magten, flygtede ansøgeren og begyndte
at arbejde ved militærpolitiet med afhøring af krigsfanger. Han udarbejdede
blandt andet lister til FN som gik igennem en officer, som nu er medlem af Afghanistans
regering. Den bataljon, som ansøgeren var en del af, bestod af 600
personer. I marts 2000 skulle bataljonen rydde en vej for fjender, således at de
kunne få forsyninger frem. Det lykkedes bataljonen at rense nogle områder for
fjender. Da Massoud mistede sit hovedkvarter i Bahra den 7. september 2000,
blev ansøgeren chef for en opklaringsenhed i bataljonen på 21 personer udstyret
med to kampvogne, håndvåben og andet udstyr. Ansøgerens enhed gik forrest.
På et tidspunkt blev de af Taleban omringet i en moské og taget til fange
efter en ildkamp. Ansøgeren blev skilt ud fra de andre, fordi han var leder af
gruppen. I de første to en halv time af ansøgerens tilbageholdelse blev han slået
af Taleban som forsøgte at få ansøgeren til at udlevere koderne til opklaringsenhedens
radio. Ansøgeren udleverede ikke koderne, men kunne regne ud, at
de havde fundet dem, da de efter to en halv time overførte ham til et andet
fængsel. Ansøgeren kunne ikke vente på at blive udvekslet som krigsfange.
Han ville blive henrettet før, fordi han var kendt, idet han havde afhørt 2.500
talebanere som krigsfanger i Pansjir og tidligere havde været politibetjent. Han
blev løsladt, da hans mor betalte bestikkelse. Ansøgeren havde efter sin udrejse,
mens amerikanerne bombede Afghanistan, fået et brev fra sin familie, hvori
han fik fortalt, at hans bataljon efter hans tilbageholdelse var blevet lokket i et
baghold, idet talebanerne via opklaringsenhedens radiosender havde fortalt
bataljonen, at området var frit. Ansøgeren var af Den Nordlige Alliance blevet
dømt til døden for forræderi. Den Nordlige Alliance havde haft til hensigt at slå
ansøgerens søn ihjel i stedt for ansøgeren, men havde ikke kunnet gøre dette på
grund af muslimske regler om forbud mod henrettelse af mindreårige. Sønnen,
som på det tidspunkt kun var tretten år gammel, var blevet fængslet og idømt
100 piskeslag. Flygtningenævnet lagde i det væsentligste ansøgerens forklaring
til grund. Flygtningenævnet lagde herved til grund, at ansøgeren havde
været leder af en rekognosceringsenhed, som var blevet taget til fange af Taleban,
hvorefter ansøgeren ved hjælp af bestikkelse var flygtet. Ansøgeren havde
149