Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
Nævnet fandt heller ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden
til hjemlandet ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 2. BR12/239
Nævnet stadfæstede i oktober 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Somalia, født i januar 1978. Indrejst i december
2002. Ansøgeren tilhører Reer Hamar, minoritetsbefolkning under Benadir, og
er født og opvokset i Mogadishu. Ansøgeren forklarede, at han i perioden 1998
til 2002 var tilbageholdt af Moryan-militsen (Habr Gedir klanen), hvorunder
han udførte tvangsarbejde for militsen. Flygtningenævnet lagde til grund, at
ansøgeren tilhører klanen Reer Hamar, at ansøgeren er fra Mogadishu, hvor
ansøgeren fortsat har slægtninge, og at ansøgeren ikke har været politisk aktiv.
Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde vægt på, at det fremstod
som usikkert, i hvilket omfang ansøgeren havde haft bevægelsesfrihed i forbindelse
med det oplyste tvangsarbejde, ligesom omfanget af det arbejde, ansøgeren
havde været pålagt, fremstod som usikkert. Endvidere lagdes der vægt på,
at ansøgeren vedvarende havde haft ophold på sin egen bopæl, og at han først
havde taget skridt til at udrejse efter fire år. Det bemærkedes videre, at ansøgeren
forud for udrejsen havde opholdt sig hos en moster i en anden bydel i
Mogadishu. Flertallet fandt, at de af ansøgeren påberåbte begivenheder bar
præg af at være vilkårlige overgreb, der måtte antages at være udslag af de
generelt vanskelige forhold i hjemlandet i forbindelse med borgerkrigen, herunder
den udbredte lovløshed. De generelt vanskelige forhold for Reer Hamar
klanen kunne ikke i sig selv begrunde asyl, og flertallet kunne efter det foreliggende
ikke antage, at ansøgeren havde været udsat for en af udlændingelovens
§ 7, stk. 1, omfattet forfølgelse, eller at han ved en tilbagevenden skulle være i
risiko herfor. Efter det oplyste fandt flertallet det heller ikke sandsynliggjort, at
ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i en konkret særlig risiko for de af
udlændingelovens § 7, stk. 2, omfattede forhold. BR12/240
Se endvidere resumeer gengivet i kapitel 4.
0 tilladelser
11 stadfæstelser
7.34 Sri Lanka
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet stadfæstede i marts 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født i 1957. Indrejst i januar 2000. Flygtningenævnet
kunne uanset ægtheden af de af ansøgeren fremlagte dokumenter
lægge til grund, at ansøgerens asylmotiv ved udrejsen var, at han af
myndighederne var sigtet for at have kørt med ulovlige varer som olie og batterier,
og at han havde haft fire tamiler boende som logerende. Flygtningenævnet
kunne endvidere lægge til grund, at ansøgeren i en periode på cirka 14 dage
258