Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
afvise, at ansøgeren var i et modsætningsforhold til de nuværende magthavere
i Afghanistan, og at der var en væsentlig risiko for, at ansøgeren ikke ville kunne
opnå den fornødne beskyttelse ved hjemvenden til Afghanistan. BR12/87
Nævnet stadfæstede i august 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1975. Indrejst i september
2001. Ansøgeren havde blandt andet forklaret, at han i 2001 havde været tilbageholdt
i tre måneder af Taleban, og at han under tilbageholdelsen blev slået
med knytnæver og sparket og slået med elkabler meget hårdt, herunder slået
på fodsålerne, og slået på læggene med elkabler og med piske, der var blevet
lavet af bildæk. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet lagde til grund, at ansøgeren
i perioden 1992-2001 havde været medlem af Jamiat-i-Islami. Ansøgeren
havde arbejdet som chauffør og havde kørt til frontlinierne med ammunition
og kommunikationsudstyr samt kørt med højtplacerede Jamiat-folk. Flygtningenævnet
lagde endvidere til grund, at ansøgeren i marts 2001 blev sendt til en
frontlinie af en kommandant. Da ansøgeren nåede frem, havde Taleban gennembrudt
frontlinien og angreb bilen, hvorfor ansøgeren måtte flygte fra denne.
Da ansøgeren vendte tilbage til Jamiat-i-Islami blev han anholdt af kommandanten
og beskyldt for at have været skyld i det tabte slag, fordi ansøgeren
ikke havde forsvaret radioudstyret. Nævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at
ansøgeren på denne baggrund havde et sådant modsætningsforhold til Jamiati-Islami,
at han ved en tilbagevenden til Afghanistan ville risikere asylbegrundende
forfølgelse fra denne organisations side. Nævnet lagde herved vægt på,
at slaget var tabt, da ansøgeren nåede frem til frontlinien, og at ansøgeren gennem
mange år havde haft en betroet stilling som chauffør blandt andet for
ledende Jamiat-folk. De konflikter ansøgeren efter det oplyste havde haft med
kommandanten, fandt Flygtningenævnet heller ikke kunne begrunde asyl.
Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at konflikterne udsprang af personlige
og slægtsmæssige forhold af privatretlig karakter. Nævnet fandt det endvidere
ikke sandsynliggjort, at kommandanten på nuværende tidspunkt skulle
være en så højtstående person i Afghanistan, at ansøgeren på grund af modsætningsforhold
til denne ville risikere en asylbegrundende forfølgelse ved tilbagevenden
til Afghanistan. Talebans tilbageholdelse af ansøgeren kunne ikke
medføre asyl, allerede fordi Taleban ikke længere udgjorde nogen magtfaktor i
Afghanistan. Den hårdhændede behandling han havde været udsat for under
tilbageholdelsen kunne heller ikke i sig selv begrunde asyl. BR12/88
Nævnet meddelte i september 2003 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar
fra Afghanistan, født i 1936 (M) og 1940 (K). Indrejst i april 2001. Flygtningenævnet
lagde den mandlige ansøgers forklaring til grund. Ansøgerne er etniske
pashtuner. Den mandlige ansøger var et meget fremtrædende medlem af
153