Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
anføres en række forhold, der kan føre til en opholdstilladelses ophør, herunder
blandt andet i pkt. 5, at konventionen ikke finder anvendelse på en flygtning,
såfremt den pågældende ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i
hvilket den pågældende har statsborgerret, fordi de omstændigheder, ifølge
hvilke han blev anerkendt som flygtning, er bortfaldet.
Det fremgår af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse
af flygtningestatus pkt. 116, at ophørsbestemmelserne er udtømmende opregnet
og derfor bør fortolkes restriktivt, og at ingen andre grunde kan anføres
analogt som årsag til at tilbagekalde flygtningestatus. Endvidere fremgår det af
pkt. 135-139, at det er en betingelse for inddragelse efter konventionens art. 1 C
(5) og (6), at der er fundet fundamentale forandringer sted i hjemlandet, som
kan formodes at fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse. Undtagelsen
afspejler imidlertid et mere alment humanitært princip, som også kan anvendes
på andre flygtninge end konventionsflygtninge. I tilfælde, hvor en person eller
hans familie har lidt under grusomme former for forfølgelse, forventes tilbagevenden
til hjemlandet sædvanligvis ikke. Selv et skift i landets regime medfører
ikke nødvendigvis en fuldstændig holdningsændring i befolkningen eller – når
henses til flygtningens tidligere oplevelser – en forandring i hans eget sind. For
en nærmere beskrivelse af ophørsgrundene kan henvises til Flygtningenævnets
Formandskabs 11. beretning 2002, side 107 ff.
Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse/inddragelse af en opholdstilladelse,
der er meddelt i henhold til udlændingelovens § 7, finder bestemmelsen i § 26,
stk. 1, anvendelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 711
af 1. august 2001, og efter vedtagelsen af lov nr. 365 af 6. juni 2002, udlændingelovens
§ 19, stk. 6, 1. pkt.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, som den var formuleret indtil vedtagelsen af lov
nr. 365 af 6. juni 2002, var affattet således:
”§ 26. Ved afgørelsen om udvisning skal der tages hensyn til, om udvisningen
må antages at være særlig belastende, navnlig på grund af
1) udlændingens tilhørsforhold til det danske samfund, herunder om udlændingen
er kommet til Danmark som barn eller ganske ung,
2) varigheden af udlændingens ophold her i landet,
3) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
4) udlændingens tilknytning til herboende personer,
96