Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
lag for at antage, at ansøgeren som følge heraf stod i et asylbegrundende modsætningsforhold
til de nuværende magthavere i Afghanistan. BR12/86
7.1.4 Jamiat-i-Islami (Islamic Society)
Partiet er et overvejende tajik-islamisk parti og hører til Den Nordlige Alliance.
Partiet er endvidere repræsenteret i den nuværende regering. Partiets politiske
leder er Burhanuddin Rabbani, der i 1992 blev landets præsident. Partiet ledes
i den nordlige del af landet af Ustad Atta Mohammad. Partiets tidligere militære
leder var Ahmed Shah Massoud, der på et tidspunkt stiftede en fraktion ved
navn Shura-e-Nezar. Massoud blev dræbt den 9. september 2001, hvorefter der
kom en ny militærleder, general Mohammad Fahim Khan. Ismail Khan, der ligeledes
tilhører Jamiat, var tidligere guvernør af Herat, og han har i dag stor
indflydelse i Herat og i Ghowr.
I 2003 har Flygtningenævnet behandlet en del sager vedrørende ansøgere, der
havde et modsætningsforhold til Jamiat-i-Islami og Shura-e-Nezar.
Nævnet meddelte i juni 2003 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger
fra Afghanistan, født 1970. Indrejst i oktober 2001. Under Taleban blev
ansøgeren chikaneret af folk fra Shura-e-Nezar, der blandt andet stjal fra ham.
For at hævne sig, udleverede ansøgeren navnene på disse folk til en ven af familien,
der støttede Taleban. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren i
1993 kom op at slås med en broder til en Mujahedin-kommandant fra Wahdat.
Denne broder ville giftes med en pige, som allerede var lovet bort til ansøgerens
broder. Kommandantens familie havde angiveligt forud for denne episode
også beslaglagt ansøgerens families jord. Videre lagdes til grund, at familiens
forretning i 1992 blev plyndret af medlemmer af Wahdat, og at ansøgeren samme
år blev tilbageholdt af Wahdat i to dage. Disse konflikter med kommandanten
og Wahdat kunne ikke anses at udgøre risiko for asylbegrundende forfølgelse
ved ansøgerens tilbagevenden til Afghanistan. Nævnet lagde til grund, at
konflikten med kommandanten og dennes familie var en privatretlig konflikt,
der lå langt tilbage i tiden. Det bemærkedes, at ansøgeren hovedsageligt i perioden
fra 1992 til udrejsen opholdt sig på sin bopæl i Kabul. Konflikterne med
medlemmerne fra Wahdat i 1992 lå ligeledes langt tilbage i tid, og ansøgeren
blev efter kortvarig frihedsberøvelse løsladt uden betingelser. Dette kunne heller
ikke begrunde asyl. Ansøgeren havde videre oplyst, at han i 2001 blev
anholdt og tilbageholdt af Taleban. Dette kunne heller ikke begrunde asyl, da
Taleban ikke længere udgjorde en magtfaktor i landet. Nævnet fandt ikke at
kunne afvise ansøgerens forklaring om, at han selv via en ven af familien havde
angivet medlemmer af Shura-e-Nezar til Taleban, og at de pågældende medlemmer
og deres familier var bekendt hermed. Nævnet kunne herefter ikke
152