Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
Nævnet stadfæstede i april 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1975. Indrejst i maj 2001. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren var etnisk pashtun fra Mangal Klanen
og muslim af religion fra Paktia provinsen i Afghanistan. Ansøgerens ægtefælle
indrejste i Danmark i august 1997, og havde siden februar 1999 haft
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det forhold, at ægtefællen
havde haft konflikter i Afghanistan som følge af medlemskab af PDPA
og arbejde inden for KHAD, fandtes ikke at kunne begrunde asyl for ansøgeren
i medfør af udlændingelovens § 7. Det bemærkedes herved, at ansøgeren ikke
selv havde haft konkrete konflikter med Mujahedin eller Taleban. Ansøgeren
havde ikke selv haft tilknytning til et politisk parti eller udført politiske aktiviteter,
der kunne have bragt hende i modsætning til styret i Afghanistan. Nævnet
lagde videre til grund, at ansøgeren i cirka fire år efter ægtefællens udrejse
i 1997 af Afghanistan havde opholdt sig i Afghanistan uden større problemer,
hvorfor der ikke var grundlag for at meddele asyl på baggrund af ægtefællens
opholdstilladelse. De generelle forhold i Afghanistan, herunder forholdene for
kvinder, fandtes heller ikke i sig selv at være af en sådan karakter, at der var
grundlag for af denne grund at meddele opholdstilladelse. Herefter fandt nævnet
ikke, at der var risiko for at ansøgeren ville blive udsat for forfølgelse i sit
hjemland eller at der var andre grunde til, at udsendelse ikke burde ske, jf.
udlændingelovens § 31. BR12/65
Nævnet stadfæstede i september 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1955, samt fire børn. Indrejst
i juni 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk tajik
fra Kabulområdet, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, at ansøgerens
to ældste børn havde været medlemmer af PDPAs ungdomsorganisationer, at
ansøgerens ægtefælle var menigt medlem af PDPA og havde arbejdet i en lufthavn
som mekaniker med rang af oberstløjtnant, og at ansøgeren i øvrigt ikke
havde udført aktiviteter, der havde været egnede til at profilere hende i forhold
til myndighederne. Den chikane, som ansøgeren og hendes familie havde været
udsat for efter Mujahedins magtovertagelse, havde ikke haft et sådant omfang
eller intensitet, at den kunne sidestilles med en af udlændingelovens § 7 omfattet
forfølgelse. Nævnet tilføjede, at ansøgeren og den tilbageværende familie
blev i Kabul frem til foråret 1998, inden de blev forenet med ægtefællen og de
to ældste børn i Mazar-e-Sharif. Ansøgerens konflikter med Taleban kunne heller
ikke begrunde asyl. Det bemærkedes, at Taleban ikke længere var ved magten.
Med hensyn til ansøgerens ægtefælles forhold lagde nævnet vægt på indholdet
af ægtefællens sagsakter, hvorefter han alene havde udført begrænsede
aktiviteter for PDPA, ligesom ægtefællen udrejste på grund af forfølgelse fra
Talebans side. Ifølge sagsakterne havde ægtefællen under samtalen med
132