Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
at inddrage klagernes opholdstilladelse var til stede, idet situationen i Kosovo
for etniske albanere nu var afgørende forandret bl.a. ved Jugoslaviens tiltræden
af G8-landenes fredsplan og indsættelse af KFOR-styrkerne og UNMIK-administrationen.
Efter alt foreliggende var forandringen stabil og holdbar. Vedrørende
vurderingen af, om det ville være særligt belastende for klagerne at vende
tilbage til Kosovo, bemærkede et flertal af Flygtningenævnets medlemmer,
at det på baggrund af de lægelige oplysninger om den kvindelige klagers psykiske
tilstand, hvorefter hun som følge af belastende krigsoplevelser havde
udviklet en svær grad af posttraumatisk stresssyndrom, der under opholdet i
Danmark var blevet forværret, hvilket i øvrigt bestyrkedes af hendes fremtræden
for nævnet, måtte antages at være særligt belastende for hende at vende tilbage
til hjemlandet. Når dette sammenholdtes med oplysningerne om familiens
forhold i øvrigt, herunder faderens og de to voksne sønners vellykkede
integration i Danmark, sønnernes uddannelsesforhold m.v., fandt flertallet, at
en inddragelse af klagernes opholdstilladelse burde undlades, jf. udlændingelovens
§ 26, stk. 1. Der henvistes herved til nævnets samtidige afgørelser i sønnernes
sager, hvor nævnet tillige forlængede opholdstilladelserne. BR12/29
Nævnet forlængede i juli 2003 opholdstilladelsen for et ægtepar fra Kosovoprovinsen
i Serbien og Montenegro, begge født 1971, samt to børn. Indrejst
december 1996 (M) og oktober 1998 (K). I december 1998 meddelte udlændingestyrelsen
den mandlige klager opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 1. I juni 1999 meddelte Udlændingestyrelsen den kvindelige klager
opholdstilladelse efter samme bestemmelse. Flygtningenævnet tiltrådte, at forholdene
i Kosovo var ændret således, at grundlaget for klagernes opholdstilladelse
ikke længere var til stede. Opholdstilladelsen kunne derfor inddrages
efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 11, stk. 2. Udgangspunktet var
herefter, at klagerne skulle udrejse af landet, medmindre udsendelsen måtte
antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 5, jf. § 26, stk.
1. Flygtningenævnet lagde til grund, at den mandlige klager havde opholdt sig
i Danmark siden december 1996 og den kvindelige klager siden oktober 1998.
De havde to børn, der var født i 1999 og 2000. Klagerne talte, læste og skrev begge
dansk, var begge velintegrerede og havde lagt vægt på, at børnene som første
sprog talte dansk. Den mandlige klager havde flerårig fast tilknytning til
arbejdsmarkedet i Danmark. Han havde ingen familie i Kosovo, men en bror
der havde tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark. Den kvindelige klagers
mor, søster og bror opholdt sig i Kosovo, og hun havde sporadisk kontakt til
disse. Den kvindelige klager havde dokumenterede helbredsproblemer, dels
med kraftig hovedpine og dels psykiske problemer. Efter en konkret vurdering
og under særlig hensyntagen til den mandlige klagers langvarige ophold og tilknytning
til Danmark samt manglende tilknytning til Kosovo, fandt Flygtnin-
103