Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
Nævnet meddelte i november 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig
statsborger fra Afghanistan, født i 1977. Indrejst i november 2001. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgerens forældre døde, da han var ganske lille,
hvorefter han og hans bror kom på en kostskole i Kabul, som var ledet af den
tidligere kommunistiske præsident Karmals hustru. Som syvårig blev ansøgeren
i 1984 sendt til det tidligere Sovjetunionen, hvor han blev uddannet indtil
1994. Ansøgeren havde forklaret, at han og hans broder da blev deporteret fra
Usbekistan til en grænseby i Afghanistan. Uanset at detaljerne i denne forklaring
forekom noget svævende og usandsynlige, kunne nævnet dog ikke afvise,
at ansøgeren og broderen opholdt sig i grænsebyen indtil 1996, men at de ikke
var i kontakt med det afghanske samfund, idet de levede under den lokale
borgmester og den tidligere præsident Karmals beskyttelse, hvorefter de i 1996
rejste til Rusland, hvor ansøgeren ikke havde kunnet opnå asyl. Flygtningenævnet
lagde videre til grund, at ansøgerens hovedsprog var russisk, og at han
kun talte dari i begrænset omfang, samt at han ikke var muslim og ikke havde
nærmere kendskab til denne religion. Endvidere havde ansøgeren ikke familie
eller netværk i øvrigt i Afghanistan. Under disse omstændigheder kunne Flygtningenævnet
ikke afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville
blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR12/127
7.1.14 Blandede ægteskaber
Flygtningenævnet har i 2003 behandlet en del sager, hvor ansøgerne som asylmotiv
har påberåbt sig ægteskab med personer, der stammer fra det tidligere
Sovjetunionen.
Nævnet stadfæstede i september 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1960. Indrejst i maj 2001.
Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Et flertal af Flygtningenævnets
medlemmer fandt ikke, at ansøgeren på baggrund af sit PDPAmedlemskab
og sin agitation for partiet risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flertallet lagde herved vægt
på, at ansøgeren, der ikke konkret havde noget udestående med de nuværende
magthavere, ikke havde haft nogen højtstående stilling i partiet, og at han formentlig
udtalte sig med baggrund i sin almindelige viden om socialistisk teori
og partiets forhold. Flertallet fandt heller ikke, at ansøgeren efter en samlet vurdering
af hans forhold, herunder uddannelse i Sovjetunionen samt ægteskab
med en kvinde derfra, og at han er ateist, risikerede forfølgelse ved en tilbagevenden.
Flertallet kunne ikke tillægge tilbageholdelsen fra Taleban afgørende
betydning i dag, idet Taleban ikke længere var ved magten i Afghanistan.
BR12/128
179