Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
at kunne afvise den til sagen fremsendte avis, hvoraf ansøgerens navn fremgår
på en liste over personer, der af de camerounske myndigheder var forfulgt på
grund af mistanke om politiske aktiviteter for SCNC. Flygtningenævnet bemærkede
hertil, at det af baggrundsmaterialet fremgår, at det var forbundet
med en betydelig sikkerhedsmæssig risiko at blive betragtet som SCNC-aktivist,
ligesom det fremgår, at personer med tilknytning til SCNC ofte blev udsat
for tortur og lignende overgreb. Under henvisning hertil, og under henvisning
til, at det ikke var muligt at foretage ægthedsvurderinger eller lignende i sager
vedrørende camerounske statsborgere, fandt Flygtningenævnet ikke at kunne
afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere en forfølgelse,
der var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR12/159
Nævnet stadfæstede i august 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Cameroun, født i marts 1977. Indrejst i oktober
2001. Ansøgeren var medlem af organisationen Eagerness of Justice. Ansøgeren
deltog i møder og demonstrationer. I oktober 2001 begyndte myndighederne at
arrestere medlemmer af organisationen, hvorfor ansøgeren valgte at udrejse.
Efter indrejsen i Danmark er ansøgeren blevet bekendt med, at han er eftersøgt
af myndighederne. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren på nogle punkter
udbyggede sine forklaringer og i nogen grad svarede undvigende på spørgsmål
om den af ham omtalte organisations karakter og formål. Ansøgeren oplyste
således under nævnsbehandlingen, at han deltog i transport af våben fra en
nærmere angiven havn til en navngiven persons bopæl. Denne oplysning kunne
ikke lægges til grund for sagen, da den først fremkom under nævnsmødet.
Ansøgeren forklarede endvidere først under nævnsmødet, at han løbende var
i kontakt med sin søster, og at han formentlig i løbet af april 2003 fik oplyst af
sin søster, at hans fader havde modtaget den fremlagte arrestordre og en liste
over mistænkte medlemmer af Eagerness of Justice af en politimand. Flygtningenævnet
lagde i denne forbindelse vægt på, at arrestordren var dateret 20. juni
2002, men først fremsendt til ansøgeren med brev fra søsteren i maj 2003. Flygtningenævnet
fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren havde
sandsynliggjort, at de to nævnte dokumenter var ægte. Uanset om det i øvrigt
kunne lægges til grund for sagen, at ansøgeren var medlem af den af ham
omtalte organisation, Eagerness of Justice, fandt Flygtningenævnet under disse
omstændigheder ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hans aktiviteter
for den nævnte organisation havde haft en sådan karakter, at han ved udrejsen
var asylbegrundende forfulgt, eller at han ved tilbagevenden til hjemlandet ville
være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet lagde i den
forbindelse nogen vægt på, at ansøgeren efter sine oplysninger var udrejst via
Douala lufthavn, og at ansøgeren ikke forud for sin udrejse havde været udsat
for overgreb af nogen art. BR12/160
199