Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
nævnet lagde for så vidt angik den kvindelige ansøger til grund, at ansøgeren
var blevet meget stærkt påvirket af begivenhedsforløbet. Uanset at de generelle
forhold for romaer i Kosovo provinsen var forbedrede og ikke i sig selv kunne
anses for asylbegrundende, fandt Flygtningenævnet efter en samlet vurdering
af ansøgernes forhold, herunder særligt den mandlige ansøgers stærke subjektive
frygt for en tilbagevenden, at det ikke burde kræves, at ansøgerne vendte
tilbage til hjemlandet. BR12/228
Nævnet stadfæstede i april 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1970 (M) og
1977 (K). Indrejst i juli 2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er romaer
fra Kosovo-provinsen. Ansøgerne havde som asylmotiv henvist til, at de som
romaer i Kosovo blev forfulgt. Den mandlige ansøger havde forklaret, at han og
familien i juli 1999 blev opsøgt af UCK-soldater, og at den mandlige ansøger
blev slået og blev beskyldt for at være tilknyttet paramilitære grupper, der havde
støttet serbere. Familien flygtede herefter i begyndelsen af august 1999 til
Makedonien. Under opholdet i Makedonien var den mandlige ansøger i en
periode tilknyttet UNHCR, ligesom den mandlige ansøger også i andre sammenhænge
havde været aktiv for romaerne. Den kvindelige ansøger havde
under opholdet i Makedonien været tilbage i Kosovo tre gange. I april 2001 tog
familien tilbage til Kosovo. Omkring maj 2001 flyttede de tilbage til deres hus i
hjembyen. Da de blev chikaneret verbalt, herunder ved telefontrusler, og da der
også blev kastet sten på deres hus, undlod de at overnatte i huset, og de boede
om natten hos andre romaer i byen. Efter nogle måneder flygtede de til Danmark.
Den påberåbte konflikt i juli 1999 med UCK kunne ikke begrunde asyl.
Begivenhederne lå tilbage i tiden, og de udsprang af den daværende krigstilstand.
Den chikane og de telefontrusler, som ansøgerne blev udsat for ved
deres tilbagevenden i maj til juli 2001, kunne heller ikke begrunde asyl. Flygtningenævnet
lagde herved vægt på, at chikanen ikke havde haft et omfang og
en intensitet, der berettigede til ophold efter udlændingelovens § 7. Herefter, og
da det forhold, at ansøgerne var romaer ikke i sig selv kunne anses for asylbegrundende,
fandtes der særligt under hensyn til de væsentligt ændrede forhold
i Kosovo, herunder tilstedeværelsen af KFOR og en civil FN-administration,
ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ville være i risiko for en asylbegrundende
forfølgelse ved tilbagevenden til Kosovo. BR12/229
Nævnet meddelte i august 2003 opholdstilladelse (F-status) til et ægtepar fra
Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1963 (M) og 1975 (K), samt
to børn. Indrejst i april 2002. Den mandlige ansøger havde været politisk aktiv
i SPS. Den kvindelige ansøger var i 1999 blevet udsat for overgreb fra UCK på
grund af sin mands politiske aktiviteter. I juli 1999 flyttede ansøgerne til Beo-
251