Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
landet, ville udsættes for en sådan risiko for forfølgelse, at ansøgeren opfyldte
betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. BR12/75
7.1.2 Hezb-i-Wahdat (Islamic Unity Party)
Partiet består overvejende af etniske hazaraer og shia-muslimer og er en del af
Den Nordlige Alliance. Partiet har to fraktioner, der ledes af henholdsvis Mohammad
Karim Khalili og Mohammad Akbari. I november 1998 overgav Akbari
sig til Taleban, mens Khalili aktivt bekæmpede Taleban.
Flygtningenævnet har i 2003 behandlet et antal sager, hvor ansøgerne som asylmotiv
påberåbte sig konflikt med Hezb-i-Wahdat.
Nævnet stadfæstede i august 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Afghanistan, født i 1971. Indrejst i november
2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er hazara, shia-muslim og oprindelig
fra et område tæt på Ghazni by. Ansøgeren havde endvidere i perioden
fra 1995 til 1998 boet i en by på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan sydøst
for Kandahar. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at han
frygtede nogle mullaher, der var tilknyttet Hezb-i-Wahdat og nu er magthavere
i Jaghuri, da han tidligere havde haft udeståender med disse. Han havde endvidere
henvist til, at han havde opbevaret og transporteret bibler mellem grænsebyen
og Jaghuri. Ansøgerens forklaring lagdes i det væsentligste til grund,
hvorefter ansøgeren i 1990 til 1995 arbejdede for Hezb-i-Wahdat, og at han flygtede
i 1995 efter uoverensstemmelser med de førnævnte mullaher. Det lagdes
endvidere til grund, at ansøgeren i 2001 blev tilbageholdt i ti dage af Taleban,
fordi han blev mistænkt for at transportere bibler. Ansøgeren havde som noget
nyt i forbindelse med mødet i Flygtningenævnet oplyst, at han i slutningen af
januar 2003 telefonisk af Normand Shafae Hamed, der var formand for Afghanistans
menneskerettighedsorganisation og bosiddende i Finland, skulle have
fået oplyst, at en af ansøgerens samarbejdspartnere skulle være blevet dræbt af
en af de førnævnte mullaher efter Talebans fald, og at ansøgerens samarbejdspartner
inden dette skulle have afsløret to af de fire steder, hvor ansøgeren havde
gemt bibler og i øvrigt oplyst om ansøgerens rolle i den forbindelse. Disse
nye oplysninger kunne Flygtningenævnet ikke lægge til grund. Flygtningenævnet
vurderede disse oplysninger til at være konstruerede til lejligheden,
ligesom forklaringen herom havde været usammenhængende, herunder om
hvornår og hvordan, ansøgeren fik disse oplysninger, ligesom ansøgeren ikke
havde givet en overbevisende forklaring på, hvorledes disse oplysninger skulle
være kommet til Hameds kundskab. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens
konflikt med Wahdat og mullaherne op til 1995 nu i dag kunne føre til, at
han opfyldte betingelserne for asyl, selv om det skulle vise sig, at mullaherne
144