Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Betydningen af kriminelle forhold
ministration, at retssystemet i Kosovo-provinsen fungerede under opsyn af FN,
og at sikkerhedssituationen i Kosovo-provinsen var underlagt en international
militærstyrke, KFOR. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at klageren ville risikere
dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf ved en tilbagevenden, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. På denne baggrund
fandt Flygtningenævnet ikke, at der i sagen forelå sådanne omstændigheder,
at der var grundlag for at antage, at klageren ikke kunne udsendes til
Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro. BR12/280
Nævnet stadfæstede i november 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien, født i 1961. Klageren indrejse
i august 1987. Klageren havde forklaret, at han under kamp mod palæstinensiske
styrker i Tripoli i 1983 deserterede fra Den Palæstinensiske Befrielsesfront,
der udgjorde en del af den syriske hær, hvorefter han tilsluttede sig styrkerne
i Tripoli og kæmpede mod syrerne. Klageren gjorde gældende, at hans
forhold ville blive vurderet som landsforræderi. Flygtningenævnet fandt
under disse omstændigheder, og henset til oplysningerne i Udenrigsministeriets
notat af 16. oktober 2002 angående en række forhold vedrørende værnepligt
og desertering i Syrien, at klageren havde sandsynliggjort en reel risiko for, at
han ved en tilbagevenden til Syrien ville være i risiko for overgreb omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 2. Spørgsmålet om klagerens opholdstilladelse skulle
herefter afgøres efter udlændingelovens § 49 a, jf. § 10, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 711 af 1. august 2001. Klageren var tidligere dømt for narkokriminalitet
i Danmark og i Tyskland. I 1994 blev klageren af Landgericht Aurich idømt
fængsel i 5 år for overtrædelse af den tyske narkotikalovgivning. I 1999 blev
klageren ved dom afsagt af en landsret straffet for overtrædelse af lov om euforiserende
stoffer med fængsel i 7 måneder samt udvisning med indrejseforbud
i 5 år. Ved dom afsagt af en byret i 2001 blev klageren straffet med fængsel i 8
måneder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt udvisning med
indrejseforbud i 5 år. Ved dom afsagt af en byret i 2003 blev klageren straffet
med en fællesstraf af fængsel i 8 måneder samt udvisning med indrejseforbud
i 5 år for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Efter karakteren af klagerens
kriminalitet, herunder hans hurtige recidiv, fandt nævnet efter en samlet
vurdering af alle sagens oplysninger, at der forelå sådanne særlige grunde, at
betingelserne for at nægte opholdstilladelse var opfyldt. Klageren var herefter
udelukket fra at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2,
jf. § 10, stk. 2. Under henvisning til, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien
ville være i risiko for asylrelevante overgreb, kunne han ikke udsendes til Syrien
eller til et land, hvor der var risiko for, at han ville blive udsendt til Syrien,
jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. BR12/281
293