Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
4.1.2.1 Udlændingelovens § 7, stk. 2, før den 1. juli 2002 (de facto status)
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som affattet før den 1. juli 2002, gives der opholdstilladelse
til en udlænding, som ikke er omfattet af Flygtningekonventionen,
men hvor der af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre
tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende
overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit
hjemland (de facto status).
Bestemmelsen giver et egentligt retskrav på opholdstilladelse til personer, der
ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet må frygtes at blive udsat for en
konkret og individuel forfølgelse af en vis styrke eller risiko herfor. Den
omstændighed, at der i et land hersker generelt dårlige forhold, herunder borgerkrigslignende
tilstande, eller at den pågældende af sociale, uddannelsesmæssige,
helbredsmæssige eller lignende grunde er dårligt stillet, kunne derimod
ikke uden videre begrunde asyl.
Den dagældende § 7, stk. 2, gav endvidere grundlag for at anvende bestemmelsen
i tilfælde, der ligger uden for Flygtningekonventionens anvendelsesområde,
men hvor grundlaget for asylansøgningen er omfattet af andre internationale
forpligtelser, herunder internationale konventioner, hvorefter Danmark er
forpligtet til at undlade at udsende den pågældende ansøger.
4.1.2.2 Udlændingelovens § 7, stk. 2, efter den 1. juli 2002 (beskyttelsesstatus)
Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at hensigten med ændringen
af udlændingelovens § 7, stk. 2, var, at der alene skal gives opholdstilladelse til
de udlændinge, der – når bortses fra Flygtningekonventionen af 1951 – har krav
på beskyttelse efter de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt.
Den nye bestemmelse blev derfor udformet i overensstemmelse med de relevante
konventionsbestemmelser.
Efter den nugældende formulering af udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der
således efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, der ved en tilbagevenden
til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Ordlyden ligger tæt op af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at ingen må underkastes tortur eller udsættes
for umenneskelig behandling eller straf. Tillægsprotokol nr. 6 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention indeholder desuden et forbud mod idømmelse
af dødsstraf og henrettelse i fredstid.
51