Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
udtalte, at da ansøgeren havde søgt om asyl i juli 2002 skulle hans ansøgning
vurderes i forhold til udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17.
juli 2002. Selvom det lagdes til grund, at ansøgerens første ægtefælle var forsvundet,
og at ansøgeren havde været tilbageholdt af Hawiye i midten af
1990’erne, fandt Flygtningenævnet ikke, selvom ansøgeren tilhører Midgaan/
Madhiban klanen, der er en minoritetsklan, noget grundlag for at antage, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til Somalia ville blive udsat for en forfølgelse, der
var omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. udlændingelovens §
7, stk. 1. Det indgik i Flygtningenævnets vurdering heraf, at ansøgeren ikke
konkret havde været i søgelyset hos Hawiye klanen frem til udrejsen til Etiopien
i 1999/2000. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger fandt Flygtningenævnet
ikke grundlag for at antage, at personer fra ansøgerens klan ved en
tilbagevenden til Somalia risikerede dødsstraf, eller at blive underkastet tortur
eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens
§ 7, stk. 2, hvorfor nævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse.
BR12/236
Flygtningenævnet meddelte i juni 2003 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig
statsborger fra Somalia, født i 1977. Indrejst i juli 2002. Ansøgeren tilhører
Ashraf-klanen, minoritetsgruppe under Benadir, og er født og opvokset i Balad.
I 1991 blev ansøgerens forældre og broder slået ihjel, og ansøgeren tog herefter
ophold hos sin moster. I 2000 indgik ansøgeren ægteskab. Ægtefællens familie
var blevet dræbt i 1992. Ligeledes i 2000 blev ægtefællen tilbageholdt af de samme
personer, som havde dræbt hans familie. Ansøgeren har ikke set ægtefællen
siden. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke tilstrækkeligt
grundlag for at forkaste ansøgerens forklaring under nævnsmødet, hvorefter
hun for nylig havde fået at vide, at hendes moster, som hun boede sammen med
i Somalia, var død. Nævnets flertal måtte herefter lægge til grund, at ansøgeren,
hvis forældre og broder er dræbt, og hvis søster og mand var forsvundet, er enlig
kvinde uden familie eller andet netværk i Somalia. Endvidere måtte nævnets
flertal lægge til grund, at ansøgeren tilhører en minoritetsklan. På denne baggrund,
sammenholdt med at ansøgeren gennem en længere årrække havde måttet
leve skjult i den nu afdøde mosters hus af frygt for overgreb, som hun også
blev udsat for fra medlemmer af en rivaliserende klan, da hun ved en enkelt gang
forlod huset, fandt nævnets flertal, at der ikke kunne ses bort fra, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til det sydlige Somalia risikerede umenneskelig og nedværdigende
behandling omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR12/237
Nævnet stadfæstede i juni 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Somalia, født i 1972. Indrejst i 2000. Ansøgt om asyl
i september 2002. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren tilhører
256