Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Betydningen af kriminelle forhold
at der var alvorlig grund til at antage, at ansøgeren havde været fuldt bevidst
om, hvad der skete med de personer, ansøgeren videresendte til fortsat afhøring,
herunder at de blev udsat for forskellige former for tortur. Flygtningenævnet
bemærkede, at tortur, udøvet over for en identificerbar gruppe, udgør en
forbrydelse mod menneskeheden. Flygtningenævnet fandt herefter, at ansøgeren
havde været medvirkende til forbrydelser begået mod menneskeheden, og
at han derfor var udelukket fra at få opholdstilladelse som konventionsflygtning,
jf. flygtningekonventionens art. 1 F (a). UNHCR´s guidelines vedrørende
Execlusion Clauses indgik i Flygtningenævnets vurdering af ansøgerens forhold.
Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at imødekomme en af advokaten
fremsat subsidiær påstand om udsættelse af sagen på indhentelse af supplerende
oplysninger om KHAD. Flygtningenævnet besluttede, at ansøgeren herefter
kunne udsendes tvangsmæssigt af Danmark, men under henvisning til, at
han ved en tilbagevenden til Afghanistan risikerede forfølgelse som omhandlet
i udlændingelovens § 7, stk. 1, kunne han ikke udsendes tvangsmæssigt til
Afghanistan eller til et andet land, hvor han ikke var beskyttet mod videresendelse
til Afghanistan. BR12/278
8.4 Udlændingelovens § 10 og § 49 a
Efter udlændingelovens § 49 a skal Udlændingestyrelsen forud for politiets udsendelse
af en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens
§§ 7 eller 8, og som er udvist ved dom, træffe afgørelse om, hvorvidt
udlændingen kan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, medmindre udlændingen
samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes,
skal tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Hvis udlændingen anses for omfattet af udlændingelovens § 7, skal der herefter
foretages en vurdering i forhold til udlændingelovens § 10, stk. 3. Udlændingestyrelsens
afgørelse om, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for en
udsendelse, anses automatisk for påklaget til Flygtningenævnet, og klagen har
opsættende virkning, jf. § 53 a, stk. 2.
Udlændingelovens § 10 blev ændret ved lov nr. 362 af 6. juni 2002, og lovændringen
trådte i kraft den 8. juni 2002. Lovændringen medfører blandt andet, at
§ 10, stk. 2, blev ændret, men den ændrede bestemmelse finder kun anvendelse,
såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.
For så vidt angår ændringen af udlændingelovens § 10 henvises til
Flygtningenævnets Formandskabs 11. beretning 2002, kapitel 4.4.3.
290