Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
Nævnet meddelte den i oktober 2003 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig
statsborger fra Afghanistan, født i 1967, samt fem børn. Indrejst i juli 2000.
Ansøgerens ægtefælle var officer i PDPA. I 1992 blev ægtefællen tilbageholdt i
tre måneder af Mujahedin. Ægtefællen blev efterfølgende løsladt som led i en
udvekslingsaftale mellem general Dostum fra PDPA og Mujahedin. Herefter
arbejdede ægtefællen for general Dostum i Mazar-e-Sharif. Umiddelbart før
Talebans magtovertagelse i Mazar-e-Sharif i august 1997 forsvandt ægtefællen.
I den efterfølgende måned blev ansøgerens bopæl ransaget flere gange af Taleban.
Ved en af disse lejligheder blev ansøgerens datter taget med. Ansøgeren
fandt datteren i live tre dage senere i en skov. Ansøgerens ægtefælle indrejste i
Danmark i november 1998 og blev i juni 1999 meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren
udrejste med børnene fra Afghanistan cirka en måned efter ægtefællens forsvinden,
og at hun opholdt sig i Pakistan, indtil hun blev bekendt med ægtefællens
opholdssted, hvorefter hun søgte om opholdstilladelse i Danmark. Ansøgerens
udrejse af Afghanistan fandtes derfor at være tidsmæssigt knyttet til
ægtefællens forhold. Uanset at ansøgeren og ægtefællen opholdt sig uden problemer
i Afghanistan også efter Mujahedins magtovertagelse i 1992, og først
havde problemer under Taleban, fandt nævnet ikke at kunne udelukke, at de
ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for asylretlige overgreb
som følge af tilknytningen til PDPA. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens
ægtefælle havde været fængslet under Mujahedin, og at den problemfrie
opholdsperiode alene skyldtes et særligt samarbejde med general Dostum. På
denne baggrund fandtes ansøgeren at skulle meddeles opholdstilladelse i medfør
af udlændingelovens § 7, stk. 1, som konsekvensstatus. BR12/68
Nævnet stadfæstede i oktober 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en kvindelig statsborger fra Afghanistan, født i 1962, samt fire børn. Indrejst
i juni 2000. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde et selvstændigt
asylgrundlag. Hendes asylmotiv var nøje knyttet til ægtefællens forhold. Ægtefællen
udrejste af Afghanistan i september 1998 og indrejste i Danmark i januar
1999 og blev i september 1999 af Udlændingestyrelsen meddelt opholdstilladelse
i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren udrejste af Afghanistan
formentlig i slutningen af oktober 1999 til Pakistan, hvor hun straks henvendte
sig til den danske ambassade i Islamabad. Under disse omstændigheder fandt
Flygtningenævnet, at de tidsmæssige betingelser for at meddele ansøgeren
konsekvensstatus var opfyldt, såfremt ægtefællen fortsat kunne anses for
omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet havde haft adgang til
ægtefællens asylsag, herunder en genafhøring af ægtefællen foretaget i august
2002 af Udlændingestyrelsen til brug for vurdering af, om opholdstilladelsen
skulle forlænges. Det var oplyst, at Udlændingestyrelsen i september 2002 hav-
134