Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 8 · Betydningen af kriminelle forhold
Flygtningenævnet har i samarbejde med Udlændingestyrelsen udarbejdet et
notat om beskyttelsen af asylansøgere i henhold til FN´s Torturkonvention og
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og et notat om FN’s torturkonvention
– introduktion, håndhævelse og danske sager. Notaterne er tilgængelige
på Flygtningenævnets hjemmeside, www.fln.dk.
Flygtningenævnet har i beretningsåret truffet afgørelse i få sager, hvor risiko
for dobbeltstraf blev påberåbt som motiv. I disse sager kan der også indgå en
vurdering af refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31, der er beskrevet
ovenfor i pkt. 8.2.
Nævnet stadfæstede i september 2003 en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen
vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria, født i 1957. Indrejst i
august 1991. Udlændingestyrelsen fandt, at klageren kunne udsendes af Danmark,
jf. udlændingelovens § 32 b, jf. § 31. Det fremgår af sagen, at klageren ved
en landsretsdom i 1999 blev straffet med fængsel i 5 år for overtrædelse af straffelovens
§ 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., og han blev udvist med indrejseforbud for
bestandig. Dommen blev stadfæstet af Højesteret i september 1999. Af Højesterets
dom fremgår, at klagerens moder bor i Nigeria, hvor klageren flere gange
har været på længerevarende besøg. Flygtningenævnet stadfæstede i maj 2002
Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorved klageren blev meddelt afslag på asyl,
men nævnet fandt, at klageren var omfattet af beskyttelsen mod udsendelse i
udlændingelovens § 31 på grund af risikoen for dobbeltstraf ved en tilbagevenden,
og at han derfor ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til Nigeria. Ved afgørelsen
lagde Flygtningenævnet til grund, at klageren var uddannet prædikant,
og at han havde fungeret som sådan i 3 måneder i Nigeria. Flygtningenævnet
lagde endvidere til grund, at klageren ikke på noget tidspunkt havde haft problemer
med de nigerianske myndigheder. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
fandt imidlertid, at det ikke kunne afvises, at den begåede narkokriminalitet
i Danmark kunne medføre, at klageren ved en tilbagevenden til hjemlandet
risikerede dobbeltstraf. Flertallet fandt som følge heraf, at han som
udgangspunkt var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 711 af 1. august 2001. Under henvisning til karakteren af den begåede
kriminalitet fandt nævnet dog, at særlige grunde talte imod, at klageren skulle
meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, jf. 10, stk. 2.
Flygtningenævnet udtalte, at det ved nævnets afgørelse i maj 2002 blev fastslået,
at klageren ikke kunne opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Ved samme afgørelse konstateredes det, at den dagældende udlændingelovs §
31 var til hinder for, at klageren kunne udsendes til Nigeria. Det blev særligt
anført, at klageren var i risiko for dobbeltstraf. Således som Udlændingelovens
§ 31 nu er formuleret, er dobbeltstraf ikke til hinder for en udsendelse. Den
296