Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
grad. Den mandlige ansøgers bror, som havde været højtstående officer i den
jugoslaviske hær, havde forladt Serbien og Montenegro og befandt sig nu i
Danmark. Derfor blev den mandlige ansøger to gange indkaldt til samtaler hos
militæret i Beograd om broderen, senest i 2001, hvorunder broderen blev omtalt
som forræder, og den mandlige ansøger blev udsat for verbal chikane. Fra januar
2001 og indtil udrejsen havde ansøgerne været udsat for telefontrusler.
Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne er etniske goranier. I juli 1999
måtte de flygte til Beograd. Flygtningenævnet kunne endvidere lægge den
mandlige ansøgers forklaring til grund, om at han var medlem af og i hovedbestyrelsen
for den kommunale SPS-partiforening fra 1995, at han siden årsskiftet
1995/1996 havde været formand for et kendt forbund i sin hjemkommune, at
han i den forbindelse havde aktiviteter for SPS, at han under krigen i Kosovo
fra marts til juni 1999 var mobiliseret som delingsfører til forsvar af Kosovos
grænser og i den forbindelse deltog i skududvekslinger med albanere, at han i
sit job i sin hjemkommune fra 1995 til 1999 som kommunal embedsmand havde
konflikter blandt andet med albanere, og at UCK-medlemmer i juni 1999 tilbageholdt,
slog og sparkede ham samt fremsatte verbale trusler mod ham. Videre
lagdes den kvindelige ansøgers forklaring til grund, om at hun som følge af sin
mands forhold var blevet udsat for et alvorligt fysisk overgreb, som blandt
andet indebar voldtægt. Flygtningenævnet bemærkede videre, at den kvindelige
ansøger under nævnsmødet fremstod stærkt påvirket af begivenhederne i
hjemlandet. Den mandlige ansøger fandtes således at have haft en profileret
position i sin hjemby. Endvidere lagdes til grund, at han tillige måtte anses at
være profileret i Serbien på grund af sin brors forhold. Efter en samlet vurdering,
herunder også oplysningerne om den kvindelige ansøgers stærke subjektive
frygt for en tilbagevenden, fandt nævnet, at det ikke burde kræves, at ansøgerne
vendte tilbage til hjemlandet. BR12/230
Nævnet stadfæstede i november 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1963
(M) og 1969 (K). Ansøgerne er etniske ashkalier. Flygtningenævnet udtalte for
så vidt angik den kvindelige ansøger, at hun som sit væsentligste asylmotiv
havde henvist til, at hun som følge af den stærkt traumatiserende behandling,
hun var blevet udsat for af serbere i Kosovo i 1998, var asylrelevant forfulgt. Det
lagdes til grund, at ansøgeren sammen med alle de øvrige kvinder fra landsbyen
blev ført bort af serbiske styrker i efteråret 1998 og tilbageholdt i cirka en
måned. Under tilbageholdelsen blev hun udsat for voldtægt, som havde virket
stærkt traumatiserende på ansøgeren. Efter at være blevet genforenet med sin
ægtefælle, havde hun været cirka halvanden måned i Kosovo, hvorefter ægtefællerne
tog ophold i Montenegro frem til udrejsen i januar 2002. Ansøgeren
havde ikke asylrelevante problemer i Montenegro. Flygtningenævnet tillagde
252