Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
tiv henvist til, at hans fader – der blev dræbt i 1993 – var politisk aktiv for FRO-
DEBU, og at ansøgeren i nogle dage før sin udrejse af blandt andet tutsi militærpersoner
blev beskyldt for at have givet oplysninger til rebeller. Ansøgeren
havde efter sin forklaring ikke selv været politisk aktiv, ligesom han ikke havde
givet oplysninger eller samarbejdet med rebeller. Efter det seneste oplyste havde
han og moderen flere gange fået besøg af politisk aktive hutuer efter faderens
død. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgeren
havde været udsat for forhold, der kunne karakteriseres som forfølgelse omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet
ville være i risiko herfor. Flertallet lagde herved vægt på, at ansøgeren
ikke selv havde været politisk aktiv, og at det ikke kunne antages, at faderens
politiske aktiviteter – mere end ti år tidligere – havde medført, at ansøgeren nu
var i asylrelevant risiko for forfølgelse. Flertallet lagde endvidere vægt på, at
FRODEBU nu var et lovligt parti, der var repræsenteret i overgangsregeringen.
En omtalt episode i 2003 måtte betegnes som en enkeltstående hændelse, blandt
andet fordi ansøgeren viste sig i en tutsi-domineret bydel. Det forhold, at moderen
og ansøgeren flere gange havde fået besøg og haft en vis kontakt med politisk
aktive hutuer, kunne ikke føre til noget andet resultat. Flertallet lagde i den
forbindelse vægt på, at det - efter det oplyste - ikke havde ført til, at familien
skulle være blevet asylrelevant forfulgt. Flygtningenævnets flertal fandt heller
ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet
ville være i en konkret og individuel risiko for dødsstraf, eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet havde i den forbindelse lagt
vægt på, at ansøgeren ikke efter sin forklaring kunne anses for at være mere
udsat end andre hutuer, der vender tilbage til Burundi. Hverken det forhold, at
ansøgeren er hutu eller de generelt vanskelige forhold i Burundi, kunne i sig
selv efter flertallets vurdering begrunde opholdstilladelse. BR12/158
1 tilladelse
6 stadfæstelser
7.12 Cameroun
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet meddelte i maj 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger
fra Cameroun, født i 1976. Indrejst i september 1999. I 1999 deltog ansøgeren
i en strejke, hvorefter han blev tilbageholdt og udsat for fysiske overgreb,
mistænkt for medlemskab af SCNC. Ansøgeren blev i juli 2002 meddelt afslag
på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, idet Flygtningenævnet
ikke fandt at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. I 2003 ansøgte ansøgeren
om genoptagelse af behandlingen af sin asylsag. I den forbindelse blev
der fremlagt en original avis for nævnet, hvori ansøgerens navn nævnes på en
liste over personer, der af politiske årsager forfølges af myndighederne. Sagen
blev genoptaget og afgjort ved skriftlig votering. Flygtningenævnet fandt ikke
198