Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
rens ægtefælle og den ene af sønnerne med sig, og ansøgeren har ikke set dem
siden. Ansøgeren er hele livet blev betragtet som værende andenrangsborger,
idet hun er yezidi-kurder, herunder er hun blevet slået, spyttet på og hånet.
Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun og
familien havde været udsat for de overgreb, som hun havde forklaret om. Nævnet
lagde herved vægt på, at ansøgerens forklaring om lægeattesten og lægens
frygt for at blive identificeret ikke hang sammen med attestens angivelse af stillingsbetegnelser,
ligesom ansøgerens forklaring om, at familien ikke havde
søgt lægehjælp før et år senere, ikke forekom sandsynlig under henvisning til
sønnens alvorlige sygdom. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerens
ægtefælle efter forklaringen ventede cirka syv måneder med at klage over politiets
behandling af dem ved overgrebet i september 2001, ligesom også klagen
over politiets behandling af dem ved overgrebet i april 2002 først blev indgivet
i slutningen af december 2002. Endvidere henstod der efter ansøgerens forklaring
for henholdsvis Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet nogen usikkerhed
om, hvilken myndighed ægtefællen indgav den seneste klage til. Flygtningenævnet
fandt, selv hvis ansøgerens forklaring skulle lægges til grund, at
ansøgeren og hendes familie ikke effektivt havde søgt at udnytte de klagemuligheder,
der findes i Georgien, og det kunne således ikke anses for sandsynliggjort,
at de georgiske myndigheder i givet fald ikke havde været i stand til at
yde ansøgeren og hendes familie den fornødne beskyttelse mod eventuelle
lokale overgreb. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelle forhold for yezidi-kurdere
var af en sådan karakter, at ansøgeren af den grund opfyldte betingelserne
for asyl. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at
sønnen havde fået konstateret behandlingskrævende epilepsi, ikke indebar, at
ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1,
eller beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 2, men at dette forhold henhørte under
Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 9 b. BR12/172
7.18 Indien
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
4 tilladelser
Nævnet meddelte i januar 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig 25 stadfæstelser
statsborger fra Indien, født i 1954. Indrejst i november 2000. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren havde udført aktiviteter for Khalistan Commando
Force, hvor også ansøgerens fader udførte aktiviteter. Faderen var i den forbindelse
forsvundet. Det måtte antages, at ansøgeren i hvert fald tre gange havde
været tilbageholdt. I overensstemmelse med en gennemført torturundersøgelse
lagdes det til grund, at ansøgeren havde været udsat for tortur. Han havde levet
i skjul indtil udrejsen. Det var som følge af ansøgerens psykiske tilstand vanskeligt
at tidsfæste, hvornår den sidste tortur fandt sted. Flygtningenævnet
207