Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
i hjemlandet en række familiemedlemmer boende, herunder sin fader. Under
de således foreliggende uafklarede omstændigheder, fandt Flygtningenævnet
det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren eller dennes datter var i konkret risiko
for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. BR12/195
7.20.5 Seksuelle forhold
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet meddelte i april 2003 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger
fra Iran, født i 1971. Indrejst i februar 2001. Ansøgeren havde oplyst, at
hun var aktiv for Mujahedin Khalqh. Hun indsamlede penge for organisationen,
kopierede kassettebånd og uddelte disse, ligesom hun besøgte løsladte
fanger fra fængslet. Ansøgeren havde i mange år ønsket at blive skilt fra sin ægtefælle,
hvilket denne ikke ønskede. Efter ansøgerens udrejse fortalte ægtefællen
myndighederne om ansøgerens politiske aktiviteter. Flygtningenævnet
kunne ikke lægge til grund, at ansøgerens beskedne politiske aktiviteter var de
iranske myndigheder bekendt. Det kunne således ikke lægges til grund, at ansøgerens
ægtefælle havde angivet hendes familiemedlemmer eller ansøgeren.
Flygtningenævnet måtte imidlertid lægge til grund, at ansøgeren i hjemlandet
ikke kunne blive skilt fra sin ægtefælle, som ønskede at opretholde ægteskabet.
Da ansøgeren her i landet havde fået et barn med sin nuværende samlever,
kunne det ikke kræves, at ansøgeren skulle forlade sit barn, og da det af de foreliggende
baggrundsoplysninger fremgik, at ansøgeren i Iran risikerede henrettelse
for utroskab, burde det ikke kræves, at ansøgeren skulle vende tilbage til
hjemlandet. BR12/196
Nævnet stadfæstede i august 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Iran, født i 1969. Indrejst i april 2002. Flygtningenævnet
lagde til grund, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og
at han som asylmotiv henviste til, at han i en årrække havde haft et seksuelt forhold
til sin fætters ægtefælle, og at han udrejste på grund af hendes graviditet
med ham. Ansøgeren frygtede ved en tilbagevenden overgreb fra fætteren, der
var leder af et politisk/ideologisk kontor i et fængsel i Teheran. Flygtningenævnet
fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden
ville være i risiko for et asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet lagde
blandt andet vægt på, at ansøgerens opfattelse af, at han, og ikke fætteren,
havde gjort fætterens ægtefælle gravid, alene beroede på formodninger. Flygtningenævnet
fandt det påfaldende, at ansøgeren udrejste alene, blandt andet
fordi fætterens ægtefælle ikke kunne skaffe pas, og at parterne ikke indgik nærmere
aftale om genoptagelse af kontakt efter ansøgerens udrejse. Det forekom
endvidere påfaldende, at ansøgeren, der havde opholdt sig i Danmark i over et
år, ikke havde forsøgt at skaffe oplysninger om fætterens ægtefælles forhold og
223