Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
om graviditetens forløb. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens egen forklaring
til grund, at myndighederne ikke var bekendt med forholdet til fætterens
ægtefælle. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at
fætteren hverken før eller efter udrejsen havde haft kendskab til eller efterstræbt
ansøgeren som følge af forholdet til ægtefællen. Ansøgerens opfattelse
af, at ansøgerens egen ægtefælle var blevet tilbageholdt og afhørt om politiske
aktiviteter, og at dette skulle være foranlediget af fætteren, byggede alene på
formodninger. Ifølge ansøgerens egen forklaring havde myndighederne intet
kendskab til, at han havde homoseksuelle tilbøjeligheder. Nævnet bemærkede,
at ansøgeren først søgte om asyl i Danmark efter cirka halvanden måneds
ophold i landet. Ansøgeren opfyldte på denne baggrund ikke betingelserne for
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. BR12/197
Ansøgning om asyl er indgivet efter den 1. juli 2002
Se resumé gengivet i kapitel 4.
0 tilladelser
7 stadfæstelser
7.21 Kroatien
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet stadfæstede i september 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Kroatien. Født i 1979. Indrejst i september
2001. Ansøgeren, som er født i Kroatien, måtte i 1991 sammen med sin familie
flygte til Ungarn og siden Serbien, idet de havde været udsat for chikane og
grove overgreb fra etniske kroateres side, og da Arkans Tigre nedbrændte familiens
hus. Fra Serbien blev de, fordi ansøgerens far og ansøgeren var kroatiske
statsborgere, sendt tilbage til Kroatien. I begyndelsen af halvfemserne var
ansøgeren tilknyttet territorialforsvaret og måtte i den forbindelse slæbe lig.
Ansøgeren befandt sig i perioden 1991-1995 forskellige steder i Kroatien. I
marts 1995 blev ansøgeren tvangsmobiliseret til Arkans Tigre. Under oplæringen
blev ansøgeren udsat for tortur, herunder i form af elektriske stød. I september
1995 lykkedes det ansøgeren at desertere. Han var herefter eftersøgt af
Arkans Tigre og skjulte sig derfor i Vojvodina i Serbien og Montenegro, hvor
hans opholdstilladelse imidlertid udløb i 1998. Samme år blev han indkaldt til
at aftjene militærtjeneste i den serbiske hær i Kosovo, men efterkom ikke indkaldelsen.
Han holdt sig skjult et stykke tid, før han forsøgte at rejse til Kroatien,
men blev arresteret og tilbageholdt samt udsat for overgreb, herunder slag
med et kabel, på en politistation. I 1999 lykkedes det ansøgeren at komme til
Kroatien. Kort tid efter kaldte kroatisk politi ham til afhøring om en videofilm,
der var blevet fundet i hans faders lejlighed med billeder af ansøgeren, mens
han i 1991/1992 iklædt serbisk militsuniform slæbte lig. Ansøgeren blev af det
kroatiske politi foreholdt, at han ville blive sigtet for at have hjulpet serberne og
for at have deltaget i væbnet modstand mod Kroatien, men han blev ikke formelt
sigtet. Ansøgeren blev endvidere urigtigt beskyldt for at have deltaget i
224