Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 6 · Udvalgte asylretlige problemstillinger
af opholdstilladelsen uden tvivl ville virke belastende for klageren, men nævnet
fandt ikke, at den ville virke særligt belastende, jf. § 26, stk. 1. BR12/45
Nævnet stadfæstede i maj 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende
en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i
1973. Indrejst i december 1996. I januar 1999 meddelte Flygtningenævnet klageren
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren havde fået
opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i Kosovo på det tidspunkt.
Flygtningenævnet tiltrådte, at forholdene i hjemlandet nu var ændret i en
sådan grad, at betingelserne for inddragelse efter udlændingelovens § 19, stk.
1, var opfyldt. Dette gjaldt, uanset om det måtte lægges til grund, at klageren,
således som først anført under nævnsmødet, var kommet i modsætningsforhold
til UCK. Ved vurderingen af om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen
ville være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, lagde nævnet
vægt på, at klagerens forældre og en søster fortsat boede i hjemlandet, og at klageren
ikke havde helbredsmæssige problemer. Selvom klageren havde fast
arbejde og egen lejlighed og talte, læste og skrev dansk, og selvom klagerens
ægtefælle var indrejst i Danmark, og parret havde et barn født i januar 2003,
fandt Flygtningenævnet ikke efter ved en samlet vurdering, at nægtelse af forlængelse
af opholdstilladelsen kunne anses for særligt belastende. BR12/46
Nævnet stadfæstede i maj 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en
mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1974.
Indrejst i juli 1998. I december 1998 meddelte Udlændingestyrelsen klagerne
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet tiltrådte,
at forholdene i Kosovo var afgørende ændret, således at grundlaget for klagerens
opholdstilladelse ikke længere var til stede. Det fremgik af sagen, at klageren
i mere end to år havde været i fast arbejde. Klageren talte dansk og måtte
anses for velintegreret. Klageren boede i egen lejlighed og havde en dansk
kæreste. I forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen, var klageren
fremkommet med en psykologerklæring. Klageren havde oplyst, at han
ikke havde modtaget nogen form for behandling her i landet i forbindelse med
sine psykiske problemer. Det fremgik ikke i øvrigt af sagen, at klageren havde
en psykisk lidelse. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke anledning
til at hjemvise sagen til yderligere behandling. Det tiltrådtes, at en udvisning af
klageren, der havde et godt netværk her i landet, måtte anses for belastende,
men ikke i en sådan grad, at det var særligt belastende, jf. udlændingelovens §
26, stk. 1. BR12/47
Nævnet stadfæstede i maj 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et
ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1962 (M) og 1968
113