14.09.2014 Views

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 1 - Flygtningenævnet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet

7.36 Statsløse palæstinensere

7.36. 1 Statsløse palæstinensere fra Gaza

Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002

Nævnet stadfæstede i april 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende

en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza, født i 1945. Indrejst i juni 2001.

Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er statsløs palæstinenser, opvokset i

Gaza, hvor ansøgeren fortsat havde familie. Nævnet fandt derfor, at Gaza måtte

anses som ansøgerens hjemland. Ansøgeren havde siden 1967, hvor han blev

udvist af Gaza, været medlem af Fatah og udført aktiviteter for Fatah indtil

1996/1997. Ansøgeren havde ikke haft konflikter af asylbegrundende karakter

med hverken de israelske myndigheder eller de palæstinensiske selvstyremyndigheder.

Nævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgerens ophold i Gaza fra

1996/1997 og til 2000 havde været illegalt. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren

forklarede, at han som andre udviste palæstinensere blev opfordret til

at vende tilbage, og at han på papiret fik bolig og rettigheder mv. Ansøgeren

henviste som asylmotiv til, at han på grund af de politiske forhold var afskåret

fra at få tilladelse til at indrejse i Gaza, hvorfra han efter sin forklaring udrejste

mellem marts og juni 2000 for at blive behandlet for en sygdom i Jordan, hvilket

ifølge ansøgerens forklaring var en uge før intifadaen. Ansøgeren forklarede

endvidere, at han et par måneder herefter indrejste i Danmark. Nævnet kunne

ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Nævnet lagde herved vægt

på, at intifadaen efter det oplyste startede i slutningen af september 2000. Nævnet

lagde endvidere vægt på, at ansøgeren først indrejste i Danmark i juni 2001.

Nævnet kunne ikke tillægge en af ansøgeren indhentet generel erklæring fra

Den Palæstinensiske Mission i København betydning for sagen. De generelle

forhold i Gaza kunne ikke begrunde asyl. Nævnet fandt herefter ikke tilstrækkeligt

grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved

sin udrejse, eller at ansøgeren ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en

tilbagevenden til hjemlandet. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne

for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR12/244

7.36.2 Statsløse palæstinensere fra Libanon

Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002

Nævnet stadfæstede i oktober 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende

en mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon, født i 1975. Indrejst i april

2002. Ansøgeren blev i 1987 tilknyttet PFLP-General Command. Hans opgaver

bestod især af vagttjeneste ved hovedkvarteret, og han modtog i perioden indtil

2002 i flere omgange militærtræning i Libyen, Syrien og Libanon. I 2002 blev

han bedt om at udføre en selvmordsaktion mod israelske bosættere i Sydlibanon.

Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som statsløs palæstinenser efter

dansk flygtningepraksis isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.

16 tilladelser

86 stadfæstelser

261

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!