Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
geren navnlig indenfor PDPA havde været profileret. Det fremgår af en foreliggende
avisartikel, at ansøgeren i august 1995 blev nævnt som en konkret politisk
modstander af Etehad-e-islami, som også i dag har politisk indflydelse. Det
måtte lægges til grund, at ansøgeren forlod Kabul, da situationen blev tilspidset
for tidligere PDPA-medlemmer. Fra 1994 til 1998 havde han beskyttelse i
Mazar-i-Sharif, indtil Taleban overtog magten. Herefter og frem til udrejsen fik
ansøgeren beskyttelse af en lokal kommandant i et område, hvor han tidligere
havde været partisekretær. Ansøgeren blev derfor meddelt opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR12/98
7.1.8 Harakat-e-Islami (Islamic Movement)
Harakat-e-Islami er et shia-domineret parti og en del af Den Nordlige Alliance.
Partiet er ledet af Mohammed Assif Mohseni.
Nævnet meddelte i februar 2003 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig
statsborger fra Afghanistan, født i 1977. Indrejst i juli 2001. Flygtningenævnet
udtalte, at ansøgeren er etnisk hazara, shia muslim, og at han før sin udrejse
boede i Gazni-området mellem Kabul og Kandahar. Ansøgeren havde som
væsentligste asylmotiv henvist til sin faders og egne forhold. Efter ansøgerens
forklaring var faderen således indtil et kupforsøg i 1988 højt placeret officer og
blandt andet også medlem af PDPA. Ansøgeren havde særligt fra perioden
1994 til 1998, hvor han var aktiv for Wahdat og deltog i politi- og militæraktiviteter,
opbygget et modsætningsforhold til en kommandant. Ved samtalen hos
advokaten og i Flygtningenævnet havde ansøgeren endvidere forklaret, at han
havde været med til at anholde kommandantens broder, der senere blev dræbt,
og at ansøgeren særligt af den grund frygtede hævn fra kommandanten, der
ifølge ansøgerens forklaring var medlem af Harakat-e-Islami og dermed nu en
magtfuld person i Gazni-området. Efter Flygtningenævnets vurdering kunne
faderens forhold ikke isoleret set føre til, at ansøgeren var i en asylbegrundende
risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Afghanistan. Der lagdes i denne
forbindelse blandt andet vægt på, at forholdene lå langt tilbage i tid, og at ansøgeren
dengang var dreng. Allerede i asylskemaet havde ansøgeren nævnt, at
han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede kommandanten. Som
begrundelse for, at han først ved samtalen hos advokaten havde forklaret, at
han særligt frygtede kommandanten, fordi han havde været med til at anholde
dennes broder, havde ansøgeren oplyst, at han i Pakistan blev advaret mod at
oplyse herom, idet han i så fald kunne risikere at få afslag på asyl, fordi han ville
blive betragtet som drabsmand. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer
bemærkede på denne baggrund, at selv om forklaringen om kommandantens
broder først var fremkommet på et sent tidspunkt, kunne det ikke udelukkes,
at ansøgeren havde undladt at forklare om den nævnte anholdelse, fordi han
161