Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
til at grave en grav til tre lig. I 1991 udrejste ansøgeren til Sverige, men blev i
1993 idømt en straf og udvist fra Sverige for bestandig. Han afsonede i Sverige
indtil 1997, hvorefter han blev udsendt til Kroatien. I 2000/2001 havde ansøgeren
i Beograd og andre steder i Serbien og Montenegro samtaler med Krigsforbrydertribunalet
for Det Tidligere Jugoslaviens repræsentanter og afventede
stadig svar på, om de kunne bruge ham som vidne. Ansøgeren var psykisk
ustabil, led af smerter i hovedet og havde vrangforestillinger om slanger og andre
krybdyr. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren skulle vurderes både i forhold
til Kroatien og Serbien-Montenegro. Flygtningenævnet lagde herved vægt
på, at ansøgeren var født i en by, der lå på selve grænseområdet til Krajina, samt
at han havde fået udstedt kroatisk ID og pas i 1993, og at han havde benyttet
passet. Flygtningenævnet lagde yderligere vægt på, at ansøgeren i 1997 var blevet
udleveret fra Sverige til Kroatien til afsoning af sidste del af en fængselsstraf.
Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren ikke havde haft nogle
konflikter med de kroatiske myndigheder, og ansøgerens påståede manglende
tilknytning til Kroatien kunne ikke medføre asyl. Det forhold, at ansøgeren i
2000/2001, efter det af ham oplyste, havde afgivet forklaring til repræsentanter
for Haag-domstolen, kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Flygtningenævnet
forkastede ansøgerens forklaring om, at han fra slutningen af 2002 til foråret
2003 var tilbageholdt af de serbiske myndigheder, fordi han var blevet afhørt af
repræsentanter for Haag-domstolen om sit kendskab til krigsforbrydelser begået
i 1990-1991. Flygtningenævnet lagde herved vægt på at ansøgerens forklaring
havde været divergerende. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at det
fremgik af ansøgerens pas, at han flere gange i februar og marts 2003 var udrejst
fra Kroatien. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at han
ved sin seneste indrejse i Danmark var forfulgt af de serbiske myndigheder, eller
at han ved en tilbagevenden til Serbien og Montenegro risikerede forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7. Det om ansøgerens helbredsforhold oplyste
kunne ikke medføre nogen ændret vurdering. Flygtningenævnet fandt heller
ikke, at ansøgeren var i en konkret og særlig risiko for at blive udsat for de i udlændingelovens
§ 7, stk. 2, omfattede forhold. Flygtningenævnet fandt ikke
grundlag for at udsætte behandlingen af sagen, hverken på svar fra Haag-domstolen,
på en henvendelse fra ansøgerens advokat eller på at rette henvendelse
til de kroatiske myndigheder. BR12/225
7.32.2 Kosovo-provinsen
Ansøgning om asyl er indgivet før den 1. juli 2002
Nævnet meddelte i januar 2003 opholdstilladelse (F-status) til et ægtepar fra
Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1965 (M) og 1967 (K), samt
to børn. Indrejst i august 2001. Ansøgerne er etniske goranier og begge født og
opvokset i en by nær den albanske grænse. Flygtningenævnet lagde ansøger-
248