Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 4 · Grundlaget for og behandlingen af asylsager
dater. Uanset om ansøgernes forklaring lagdes til grund, fandt Flygtningenævnet
ikke, at dette kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt
på, at ansøgerne ikke havde haft nogen konkret konflikt med myndigheder
eller politiske grupperinger i Kosovo ud over den generelle situation, der var
en følge af serbernes fremfærd. Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgerne
havde opholdt sig i hjemlandet fra juli 1999 og frem til udrejsen uden at have
været udsat for yderligere overgreb. Det forhold, at ansøgerne ikke kunne vende
tilbage til deres tidligere bopæl i Mitrovica, kunne ikke føre til en ændret
vurdering. Oplysningerne om ansøgernes psykiske og fysiske tilstand eller den
deraf følgende subjektive frygt for en tilbagevenden kunne ikke begrunde asyl.
Flygtningenævnet lagde herved nogen vægt på den tid, der var forløbet, siden
begivenhederne fandt sted og indtil ansøgerne udrejste af Kosovo, samt at forholdene
i Kosovo-provinsen var ændret afgørende i forhold til det tidspunkt,
hvor begivenhederne fandt sted. Krigstilstanden var ophørt, og området blev
administreret med bistand fra KFOR styrkerne og UNMIK. Flygtningenævnet
bemærkede, at spørgsmålet om der forelå sådanne humanitære grunde, at
ansøgerne ikke burde vende tilbage til hjemlandet, hørte under Integrationsministeriets
kompetenceområde. Herefter, og idet de generelt vanskelige forhold
i hjemlandet ikke kunne føre til et andet resultat, fandt Flygtningenævnet, at
ansøgerne kunne vende tilbage til Kosovo-provinsen, hvor ansøgerne fortsat
havde familie, uden at risikere at blive udsat for en forfølgelse, der var omfattet
af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgerne
ved en tilbagevenden ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. BR12/21
Flygtningenævnet stadfæstede i december 2003 Udlændingestyrelsens afgørelse
vedrørende en mandlig statsborger fra Bulgarien, født i 1969. Indrejst i
oktober 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er bulgarsk
statsborger og etnisk roma, og at ansøgerens samlever, der ligeledes søgte asyl
i Danmark, og hvis sag blev sambehandlet med ansøgerens sag, er bulgarsk
statsborger og etnisk bulgarer. Ansøgeren har tre børn med samleveren, der
venter parrets fjerde barn. Ansøgeren havde vedrørende sit asylmotiv forklaret,
at han og samleveren i hjemlandet fik problemer med deres familier på
grund af deres blandede etniske forhold. Ansøgeren og samleveren havde forklaret,
at de i 2001 havde været udsat for to voldelige overfald fra samleverens
families side, og at også ansøgerens familie i et tilfælde havde slået ansøgerens
samlever. Endvidere havde ansøgernes familier udsat ansøgeren og samleveren
for chikane og trusler. Nævnet bemærkede, at ansøgerens forklaring var
præget af divergenser, herunder i forhold til samleverens forklaring i relation
til tidspunktet for overgrebet begået af ansøgerens familie mod ansøgerens
68