Kapitel 1 - Flygtningenævnet

Kapitel 7 · Praksis i spontansager opdelt efter ansøgernes nationalitet
lysning. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerne havde sandsynliggjort deres
asylmotiv. I en erklæring fra Retsmedicinsk Institut konkluderedes, at det
ikke var muligt at udtale sig om, hvorvidt den mandlige ansøger havde været
udsat for tortur. Heri indgik en udtalelse fra Retspsykiatrisk Klinik, hvorefter
det ikke var muligt at undersøge den mandlige ansøger, som ikke kunne eller
ville deltage i en undersøgelse. UNHCR havde oplyst, at ansøgerne ikke sås at
være registreret som vietnamesiske bådflygtninge i Hong Kong – uanset at den
kvindelige ansøger havde oplyst, at de blev registreret ved ankomsten, og at
det var under de samme data, som de nu havde opgivet. Hertil kom, at den
kvindelige ansøger ikke havde oplyst om aktiviteter fra nogen af ansøgerne i
Vietnam eller i Hong Kong, som efter de foreliggende baggrundsoplysninger
kunne give de vietnamesiske myndigheder grund til at fængsle den mandlige
ansøger efter hjemsendelsen fra Hong Kong. Navnlig var den mandlige ansøger
ikke profileret ved sin deltagelse i nogle demonstrationer i 1995 sammen
med andre bådflygtninge for at undgå hjemsendelse. Den mandlige ansøger
gennemførte en demonstration i 1989 ved at skære sig i maven, og det kunne
heller ikke med rimelighed antages at føre til, at de vietnamesiske myndigheder
skulle interessere sig særligt for ham ved tilbagevenden i 1996. I den forbindelse
havde Udenrigsministeriet blandt andet oplyst, at ingen opsøgte kilder
kendte til, at hjemsendte vietnamesiske bådflygtninge var blevet arresteret på
grund af deres aktiviteter i Hong Kong, at bådflygtningene inden hjemsendelse
blev screenet politisk og økonomisk, samt at den britiske ambassade og UN-
HCR havde gennemført tilsynsbesøg hos en stor del af de hjemvendte og konstateret,
at de var blevet vel modtaget og tildelt almindelige civile rettigheder.
Endelig bemærkede Flygtningenævnet, at den kvindelige ansøger i nævnet
havde forklaret udbyggende på væsentlige punkter og ikke fremstod troværdig.
Nævnet så i den forbindelse bort fra en oplysning om, at den mandlige ansøger
havde unddraget sig værnepligt, hvilket var i strid med tidligere
oplysninger. Sammenfattende kunne Flygtningenævnet ikke fæste lid til det
oplyste asylmotiv og fandt således ikke, at betingelserne i udlændingelovens
§ 7, stk. 1 eller stk. 2, var opfyldt. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udsætte
sagen til indhentelse af yderligere oplysninger. BR12/275
282